Brøndby har tilbudt stor lønforhøjelse: Pukki-spil for galleriet

Teemu Pukki har ikke smækket med døren til Brøndby, men ikke meget tyder på, han er med, når spillerne starter forberedelserne til den nye sæson 13. juni

Pukki forlader måske Brøndby, der dog allerede har været ude at hente ny forstærkning til holdet.

Det ligner et spil for galleriet, når Teemu Pukki stadig holder en dør på klem for en fremtid på Vestegnen.

Søndag fik han blomster som tak for 55 superliga-scoringer og fire år i klubben.

Mandag undlod han at smække med døren, men udelukkede heller ikke, at karrieren kan fortsætte i både Brøndby og så mange andre steder.

Til trods for parterne har været i tæt dialog i lang tid har den finske angriber ikke underskrevet det tilbud Brøndby har fremlagt.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Brøndby været villig til at gå meget langt for at beholde finnen. Han er både tilbudt et millionbeløb i sign-on og tæt ved en fordobling af lønnen for at fortsætte på Vestegnen.

Men hidtil uden resultat.

Og det var ikke på den formentlig sidste arbejdsdag på Vestegnen, Teemu Pukki ville tænke på fremtiden.

- Jeg har brug for tid til at slappe af. Jeg skal glemme fodbolden for en stund og nyde ferien. Onsdag rejser jeg hjem til Finland, forklarer Teemu Pukki.

Han slår fast, at intet er afgjort i forhold til, hvor karrieren skal fortsætte efter 1. juli.

- Jeg ved, at der er flere muligheder for mig. Jeg har været utrolig glad for at være i Brøndby. Det har været et sted, hvor jeg har følt mig hjemme, forklarer Teemu Pukki, der også tænker på det økonomiske aspekt i forhold til fremtiden.

- Jeg er 28 år nu. Min næste kontrakt kan blive den sidste. Det skal jeg også tænke på, fastslår han.

Sportsdirektør Troels Bech mener, at Brøndby skyldte finnen en værdig afsked, hvis parterne – som forventet – skilles.

- Når du har spillet og leveret det Teemu har gennem fire år, fortjente han en flot afsked. Tænk hvis det ender med, at vi fortsætter samarbejdet, så fik han stadig en anerkendelse, han fortjente.

- Hvis det ender med et nej, ville det nærmest være forbryderisk ikke at give manden en flot afsked med tak for indsatsen, siger Troels Bech.

Teemu Pukki og Brøndby må nøjes med sølvmedaljer efter en ellers forrygende sæson. Foto: Lars Poulsen Brøndby - 22. maj. 2018 - kl. 09:15 En lussing af sølv: Brøndby-aktien styrtdykker

I pokalfinalen spillede han mod dem, men nu skal Jens-Martin Gammelby tilsyneladende tørne ud for sølvvinderne i næste sæson. Foto: Jens Dresling/Polfoto. Brøndby - 22. maj. 2018 - kl. 13:11 Brøndby henter eftertragtet back: Her er prisen

65 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere