Brøndby henter Christian Eriksens fætter

Christian Eriksens fætter Andreas Eriksen skifter fra OB til Brøndby IF

Brøndbys fans får en ny mand i truppen at glædes over. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Brøndbys fans får en ny mand i truppen at glædes over. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har hentet den 16-årige offensivspiller Andreas Eriksen i OB, og hvis han bliver bare halvt så god som sin fætter, er der spændende ting på vej på den københavnske Vestegn.

Andreas Eriksen er således fætter til ingen ringere end Christian Eriksen, der med afstand er Danmarks største fodboldnavn disse år.

Christian Eriksen tørnede også ud for OB som 16-årig, og herefter tog han turen til den hollandske storklub Ajax.

Andreas Eriksen har altså valgt Brøndby IF som første skridt.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med OB, der bekræfter Andreas Eriksens skifte til Brøndby IF samt hans familiemæssige bånd til Christian Eriksen.

Andreas Eriksen har været en del af U17-mandskabet i OB i denne sæson, og det bliver med al sandsynlighed også på U17-holdet i Brøndby IF, at offensivspilleren skal indlede sit ophold på Vestegnen.

I U17-ligaen er Brøndby IF på fjerdepladsen - to point foran OB. Andreas Eriksen scorede fire mål for fynboerne i efteråret.

Se også: Lovede stille transfervindue: Nu handler Superligaklub for 3. gang

Se også: Har et halvt år tilbage af kontrakten: Tysker ny anfører i Brøndby

Se også: Er du fodboldfan? Så har vi brug for dig!

102 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere