På plads i nat: Liverpool enig med ny angriber
Brøndby har skrevet en fire-årig kontrakt med den tidligere FCK-angriber Andrija Pavlovic fra Rapid Wien, der har spillet fem A-landskampe for Serbien. Det skriver den danske klub lørdag eftermiddag.
- Jeg er klar over, at han for nogle år siden havde kontrakt med FC København, og jeg er jo ikke blind for den dynamik, der er mellem fans og klubberne. Men vi har kigget på, hvad, vi mener, kan styrke og komplementere vores trup.
- Pavlovic er en dygtig angriber, som almindeligvis ville repræsentere en værdi, vi ville have svært ved at løfte i den nuværende situation, men som tingene har udviklet sig for ham og hans situation i Rapid Wien, så opstod der en mulighed i markedet, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
- Med Pavlovic får vi en spiller, hvis stærkeste kompetencer, ud over at være en habil målscorer, er i spillet med ryggen til målet, relationer til medspillere og ikke mindst et stærkt hovedspil. Niels og trænerteamet får med andre ord flere strenge at spille på fra kamp til kamp.
Pavlovic scorede 22 gange i 83 kampe for FCK fra 2016 til 2018, og han skiftede for 11 millioner kroner så til østrigske Rapid Wien, hvor det startede fint, men så gik dårligt. Det betød udlejning til cypriotiske Apoel, hvor det blev til fem scoringer i 21 kampe, inden coronaen brød ud, og Pavlovic denne sommer vendte hjem til Rapid Wien for en kort bemærkning.
26-årige Pavlovic er ikke med i søndagens kamp mod netop FCK. Angriberen har første træningsdag på mandag og får trøje nummer ni i Brøndby, hvor de blågule forventer, at han bidrager med målnæse, hovedstødsstyrke, det relationelle spil og i spillet med ryggen mod mål, hvor de nuværende angribere Mikael Uhre og Simon Hedlund mest har fart.
- Jeg har udviklet mig som fodboldspiller og menneske, siden jeg sidst spillede i Superligaen, og i en trup med mange talenter er jeg overbevist om, at jeg er en af de ældre, som skal vise vejen, og det ansvar glæder jeg mig til.
- Jeg har stor respekt for, at det muligvis ikke er min trøje, der vil blive solgt flest af på grund af min tid FC København, men det ændrer ikke på, at jeg kommer til Brøndby IF, fordi jeg vil vinde kampe, og jeg tror på, at jeg kan bidrage, og at jeg kan gøre en forskel for klubben, siger Pavlovic.
Tidligere på sommeren hentede FCK den tidligere Brøndby-angriber Kamil Wilczek, men nu tager Brøndby altså en form for hævn, selvom Wilczeks status som anfører og alltime-Superliga-topscorer i Brøndby er noget højere end Pavlovic, der mest kan karakterriseres som en skuffelse i FCK-tiden.
Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.