Brøndby henter talentfuld angriber

Angriberen Oskar Fallenius er mandag til lægetjek på Vestegnen – han er en investering til fremtiden

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er klar med første vinter-investering. Svenske Oskar Falenius er til lægetjek mandag på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er klar med første vinter-investering. Svenske Oskar Falenius er til lægetjek mandag på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen

Opdatering: Den svenske offensivspiller Oskar Fallenius skifter til Brøndby fra svenske Brommapojkarna på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Michael Lumb ventes ikke at blive den eneste vinterinvestering for Brøndby.

Mandag har Brøndby 19-årige Oskar Fallenius til lægetjek.

Angrebstalentet fra Brommapojkarne var til prøvetræning på Vestegnen i sommer, hvor han imponerede stort.

Siden har han udviklet sig markant for sin svenske klub, der frister en tilværelse i den tredjebedste række. Her er han topscorer med 13 træffere i sæsonen.

Nu ser det ud til, at han skifter til Brøndby her og nu, hvis han ventet består mandagens lægetjek.

Oskar Fallenius er ikke en spiller til startformationen her og nu. Han er en investering til fremtiden for fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i færd med at tilpasse Brøndby-truppen. Han har skåret voldsomt ned på spillerbudgettet. Der skal yngre talentfulde spillere ind. I den plan passer Oskar Fallenius rigtig godt. Foto: Philip Davali
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i færd med at tilpasse Brøndby-truppen. Han har skåret voldsomt ned på spillerbudgettet. Der skal yngre talentfulde spillere ind. I den plan passer Oskar Fallenius rigtig godt. Foto: Philip Davali

På sigt kan han godt ligne en oplagt afløser for Jesper Lindstrøm, der formentlig bliver solgt til sommer, hvis han fortsætter den eksplosive udvikling i foråret.

Da Oskar Fallenius var til prøvetræning i sommer, sagde Carsten V. Jensen om det svenske stortalent:

- Oskar Fallenius spiller til dagligt på et lavere niveau, men han er en ung spiller, vi har fulgt et stykke tid, og med et potentiale, som vi gerne vil se på nærmeste hold.

- Vi er glade for, at Brommapojkarne har givet os muligheden, for at Oskar kan træne med Superliga-truppen i de kommende dage, så både vi som klub og han som spiller kan se, om Brøndby kunne være det rigtige sted at fortsætte karrieren, sagde Brøndbys fodbolddirektør ved den lejlighed.

Nu tyder alt på, at aftalen falder på plads, så Oskar Fallenius kan blive en del af fremtidens Brøndby-mandskab.

Oskar Fallenius kan spille alle offensive positioner. Han er højrebenet og en angriber med eksplosive dybdeløb.

Brøndby tæt på Superliga-profil

Fire Superliga-spillere på fornem UEFA-liste