Brøndby henter tidligere bomber hjem

Mark Strudal bliver assistent og angrebstræner på Vestegnen

Mark Strudal vender hjem til Brøndby, hvor han bliver assistent- og angrebstræner (Foto: Jens Dresling)
Mark Strudal vender hjem til Brøndby, hvor han bliver assistent- og angrebstræner (Foto: Jens Dresling)

Brøndby henter en af klubbens tidligere bombere hjem til Vestegnen.

47-årige Mark Strudal bliver ny assistent- og angrebstræner i klubben, som han selv med succes repræsenterede i et par sæsoner fra 1993 til 1995.

Mark Strudal meddelte i begyndelsen af april, at han efter ti år i FC Nordsjælland sagde farvel til Farum-klubben, og den efterfølgende flirt mellem ham og Brøndby har været en offentlig hemmelighed.

Se også: Målhelt til møde: Vil væk fra Brøndby

Nu har parterne så endelig fået papir på hinanden, og Mark Strudal starter i Brøndby efter sommerferien.

- Det glæder jeg mig helt utroligt meget til. Jeg skal arbejde med førsteholdet i det daglige og får samtidig ansvaret for, at vi inden for angrebstræningen får en rød tråd hele vejen ned gennem systemet, siger Mark Strudal til Ekstra Bladet.

Han siger, at parterne igennem længere tid har haft en god dialog, men der var også andre tilbud på Strudals bord. Både inden for og uden for fodboldverdenen.

- Til sidst var der dog kun tre aktuelle ting på bedding. Der var et civilt arbejde, et cheftrænerjob og så assistent- og angrebstrænerjobbet i Brøndby.

- Jeg har taget de snakke med de interesserede og fandt ret tidligt i processen ud af, at det var Brøndby, som jeg var mest tændt på.

- Vi var hooked på hinanden, og vi har vidst, at det nok skulle blive til noget, siger Strudal, der scorede 25 gange i 58 Superliga-kampe for klubben og samlet 42 mål i 81 kampe.

Se også: Brøndbys Pukki venter på Celtic

- Jes synes, at jeg er landet på rette hylde i den rette klub. Jeg har et særligt tilhørsforhold til Brøndby, hvor jeg var med til at fejre store triumfer.

- Så det er med glæde, at jeg vender tilbage. Jeg er sikker på, at vi passer godt sammen, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, siger Mark Studal, der erstatter Peter Foldgast, der ikke fik forlænget sin aftale i Brøndby.

I FC Nordsjælland har Mark Strudal haft stor succes og været med til at vinde mesterskab og pokaltitler, ligesom adskillige af de spillere, han specifikt har arbejdet med, er blevet solgt for millionbeløb til udlandet.

Nu får han samme opgave i Brøndby.

Det er chancer som denne her, Brøndby-angriberne skal lære at sparke i nettet:

53 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere