Brøndby hylder afdød bykonge før guldkamp

I forbindelse med mandagens kamp mod AaB vil Brøndby hylde Kjeld Rasmussen, der døde lørdag

En af de helt store personligheder omkring fodboldklubben Brøndby IF - Kjeld Rasmussen - døde lørdag 91 år gammel.

Kjeld Rasmussen blev borgmester i Brøndby i 1966 i en alder af 39 år og var på det tidspunkt Danmarks yngste borgmester.

Han sad på posten frem til 2005 og var i den periode hovedarkitekten bag Brøndby IF's opstigen fra serieklub til storklub i Danmark. Det vil han blive hyldet for på Brøndby Stadion mandag.

- Kjeld Rasmussen var både en af de første og en af de største ildsjæle omkring Brøndbyernes IF og rejsen fra seriefodbold til det storhold, vi kender i dag, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.

- Sammen med mange andre ildsjæle skabte Kjeld Rasmussen en klub båret af frivillighed og fællesskab - et fællesskab der på fodbold- og fansiden er vokset sig til det stærkeste i Danmark og med både mesterskaber, pokaltitler og mange store europæiske kampe til følge, lyder det.

Kjeld Rasmussen vil blive hyldet i forbindelse med Brøndbys sidste hjemmekamp i denne sæson mod AaB mandag aften.

- Efter aftale med Kjeld Rasmussens familie hyldes han i morgen på Brøndby Stadion inden kampen mod AaB med 30 sekunders stilhed efterfulgt af 30 sekunders klapsalve, skriver Brøndby på Twitter.

Brøndby har længe lignet en mester i denne sæson, men da klubben fredag aften satte en føring på 2-0 over styr og kun fik 2-2 med hjem fra Horsens, blev favoritværdigheden spillet over til FC Midtjylland.

Inden sidste spillerunde fører FCM Alka Superligaen med to point ned til Brøndby på andenpladsen. Dermed sikrer FCM DM-guldet med en sejr i sidste runde hjemme mod Horsens.

Brøndby kan stadig gøre sig forhåbninger om at vinde guld, men det kræver, at holdet vinder hjemmekampen mod AaB, mens FCM taber point mod Horsens

Brøndby hylder Kjeld Rasmussen inden sæsonens sidste kamp mod AaB. Foto: Tariq Mikkel Khan
Brøndby hylder Kjeld Rasmussen inden sæsonens sidste kamp mod AaB. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Færdig hos guld-favoritterne: FCM-profil vil ikke forlænge

Michael Laudrup har i tre år været træner i Qatar, men det blev ikke en trædesten til større opgaver som træner. Nu holder han pause på ubestemt tid, siger han til TV 2 Sport. Foto: TV 3 Sport. Intl. fodbold - 20. maj. 2018 - kl. 09:21 Michael Laudrup har taget beslutning om fremtiden

Brøndby har allerede vundet pokaltitlen, men nu jagter man selvfølgelig The Double. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil Satsede på guld: Så meget brugte Brøndby forgæves på mesterskabslir

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere