Brøndby i kæmpe ydmygelse: - En af vores bedste præstationer!

Cheftræner Alexander Zorniger så en god holdpræstation fra Brøndby, men anerkender Genks høje niveau

Hør dommen over Brøndby og de øvrige danske holds EL-præstationer her

Se også: Ydmyget: Brøndby nedlagt i målorgie

Brøndby var på vej til et godt resultat ude mod Genk, men til sidst skruede belgierne op og vandt 5-2 i Europa League-kvalifikationen.

Til trods for nederlaget mener cheftræner Alexander Zorniger, at spillerne kan være tilfredse med deres indsats. Modstanden var bare for stærk.

- Når man taber 2-5, er der selvfølgelig meget, vi skal analysere, og der er ting, vi skal træne endnu mere på træningsbanen, selv om det overordnet set var en af de bedste holdpræstationer, vi har leveret i denne sæson.

- Genk viste os, at der er endnu et niveau, vi skal op på, for spillerne gjorde, hvad vi bad dem om og kæmpede godt, siger han ifølge Brøndbys hjemmeside.

Brøndby-fans tændte romerlys inden kampen. Foto: AP
Brøndby-fans tændte romerlys inden kampen. Foto: AP
 

Brøndby kom bagud 0-2, men udlignede med to hurtige scoringer efter pausen til 2-2.

Så tog Genk igen styringen, og med tre scoringer blev Brøndby sendt hjem med et svært udgangspunkt i bagagen før returkampen om en uge.

Brøndby-anfører Johan Larsson vil dog ikke afskrive Brøndbys chancer for at få en plads i gruppespillet.

- Med et hurtigt mål og fansene i ryggen på hjemmebane kan det gå stærkt. Det bliver rigtig svært, men vi skal tro på det, siger svenskeren.

Før returopgøret på Brøndby Stadion næste torsdag venter der Brøndby en udekamp mod Vendsyssel FF søndag.

Se også: Morten Olsen: Genk kan få en varm velkomst i Brøndby

Se også: Tidligere Brøndby-profil skifter til Saudi-Arabien

182 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere