Brøndby indkalder fans til møde

Søndag i Aalborg var der slagsmål internt blandt Brøndbys fans, lige som en bodmedarbejder på Aalborg Stadion var udsat for kvælertag

Brøndby og klubbens mange fangrupperinger skal mødes efter sæsonens sidste kamp mod Silkeborg. Foto: Jens Dresling.
Brøndby og klubbens mange fangrupperinger skal mødes efter sæsonens sidste kamp mod Silkeborg. Foto: Jens Dresling.
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Brøndby går nu i offensiven og indkalder klubbens mange fangrupperinger til et evalueringsmøde.

Det sker på bagkant af en meget trist episode i Aalborg, hvor en Brøndby-fan tog kvælertag på en bodmedarbejder på Aalborg Stadion i forbindelse med Brøndbys opgør mod AaB. Siden blev boden lukket ned i resten af opgøret.

Mødet kommer også efter store interne uroligheder blandt Brøndbys egne fans på tribunerne i søndags.

Det er et møde, der kommer til at finde sted efter sæsonens afslutning på søndag, hvor Brøndby møder Silkeborg.

Brøndby vandt for første gang i 11 kampe, da AaB blev besejret 3-1, men der var alligevel ballade på udebaneafsnittet blandt Brøndbys fans. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Brøndby vandt for første gang i 11 kampe, da AaB blev besejret 3-1, men der var alligevel ballade på udebaneafsnittet blandt Brøndbys fans. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
 

Klubbens ledelse – i form af direktør Ole Palmå og fodbolddirektør Carsten V. Jensen – ventes at deltage, hvor de i fællesskab med fansene skal evaluere sæsonen. Det er både en evaluering, der handler om hvad der er foregået på og uden for grønsværen.

Det er således både Brøndby Support, Alpha, Svinget og Fanafdelingen, der skal deltage i evalueringsmødet på Vestegnen.

Oven på episoderne i søndags har der efterfølgende på det sociale medie Twitter været heftig debat blandt Brøndbys fans om oplevelsen i det nordjyske i søndags.

Mange har taget afstand fra ballademagerne. Men der har tilsyneladende også udviklet sig en meget speciel stemning internt blandt Brøndbys egne fans.

Brøndbys fans skal nu mødes med klubben for at evaluere sæsonen og de problemer, som der har været på tribunerne. Foto: Jens Dresling.
Brøndbys fans skal nu mødes med klubben for at evaluere sæsonen og de problemer, som der har været på tribunerne. Foto: Jens Dresling.

Lea Helligsø Nielsen, der er Brøndby fan var på stadion søndag. Hun skriver på Twitter:

”I forgårs (søndag) så jeg flere af mine venner få bank af egne medfans i Aalborg. Det har medført, at nogle ikke kommer på stadion søndag og andre ikke har lyst til at stå på Sydsiden, som de plejer.

Det seneste halve år har jeg oplevet, at stemningen særligt på udebaneafsnit er blevet tiltagende dårlig og til tider aggressiv.

Har kun været et spørgsmål om tid før det gik galt og det skete desværre i søndags.

Er på tide at få gjort op med uromagerne, som er ødelæggende for vores fantastiske fanmiljø i Brøndby”.

Videre skriver hun:

”Da slagsmålet foran os var brudt op, gik vi over til vagterne og udpegede de to, der startede det hele. De var på vej væk.

Det resulterede i, at en lettere prominent figur i Brøndby miljøet kom over og bad os om at holde kæft og gå vores vej, skriver hun.

Ekstra Bladet har forsøgt at få Lea Helligsø Nielsen til at uddybe sine tweet, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Hos Brøndbys fanafdeling, der repræsenterer alle fangrupperinger på Vestegnen, erkender man, at den slags episoder ikke er godt for det samlede fodboldprodukt.

Brøndby vil indkalde klubbens fans til møde efter sæsonen. Oven på urolighederne senest i Aalborg er der nok at tale om. Foto: Jens Dresling.
Brøndby vil indkalde klubbens fans til møde efter sæsonen. Oven på urolighederne senest i Aalborg er der nok at tale om. Foto: Jens Dresling.

- Personligt oplever jeg, at vi er blevet mange flere Brøndby-fans på stadion. Men jeg ser også en stor form for selvjustits blandt fansene.

- Vi skal selvfølgelig opføre os ordentligt, når vi støtter vores hold og er på stadion.

- Det er dog ikke mit indtryk, at Brøndby-fans generelt optræder mere voldeligt over den senere tid. Men enhver voldsepisode er en for meget, hvorfor det er vigtigt, vi har dialogen i fanmiljøet, siger fanafdelingens formand, Lars B. Petersen

Fanafdelingen er gået i gang med at udarbejde et værdisæt for Brøndbys fans. Et arbejde, der kommer til at køre det kommende år.

- Vores håb og forventning er, at vi sammen kan lave et værdisæt for, hvad de vigtigste ting, vi lægger vægt på, når vi er sammen til fodbold. Vores dør vil være åben for alle både registrerede fans og dem, der ikke er organiseret.

- Det er en vigtig debat, vi skal have i gang. En debat, der forhåbentligt munder ud i et værdisæt for Brøndby fans i løbet af det kommende års tid, fastslår Lars B. Petersen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tredje afsnit af Ekstra Bladets podcast 'Blodbold' er ude onsdag. Hør, hvordan FIFA blev en grisk mafiabande, herunder eller i din podcast-app:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind