Brøndby vil nu betale noget af al den støtte tilbage, som klubben gennem årene har fået fra sin store fanskare.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger smider ledelsen på Vestegnen et tocifret millionbeløb i en stor ny ’fanzone’, som man fortæller om på Brøndbys hjemmeside.
- Det har længe ligget os på sinde at skabe nogle rammer for vores fans på Brøndby Stadion, som belønner den opbakning, vores mange tusinde fans kontinuerligt leverer, og som skaber en international ramme for vores kampe på Brøndby Stadion. - Derfor indstillede vi til bestyrelsen, at der investeres et betydeligt millionbeløb i en permanent fanzone bag Sydsiden, og det har man fra bestyrelsens side nikket ja til, fortæller direktør Ole Palmå.
Bestyrelsesmedlem og hovedaktionær Jan Bech Andersen supplerer:
- Brøndby Support kan i år fejre 25 års jubilæum, og de har sammen med de andre fangrupperinger i Brøndby IF været bannerførere for udviklingen af fankulturen i Danmark igennem de sidste 25 år.
- Med den permanente fanzone sætter vi en helt ny standard for fankulturen i Danmark, og med den giver vi Brøndby-fans nogle fantastiske rammer til at dyrke fællesskabet i. Det betyder meget for mig personligt, at vi på denne måde kan give lidt tilbage til vores loyale fans.
Brøndby har hentet likvider til projektet fra partnere som Carlsberg, Arbejdernes Landsbank, Betfair, Brødrene Dahl og Optimera, Apollo, Hummel og J. Jensen, fortæller klubben.
Fanzonen bliver etableret i et aflukket område bag ved Sydsiden og have plads til over 1.000 fans.
Den vil være opdelt i forskellige områder med madboder, en udendørsscene og forskellige opholdsområder. Fanzonen forventes at stå klar ’hen over sommeren’.
Brøndby-fans brænder FCK-trøje
Tidligere Brøndby-træner bliver i England
Kahlenberg om Brøndby-stoppet: Pludselig sad jeg bare og græd
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.