Brøndby-keeper afslører: Det blev starten på min nedtur

Marvin Schwäbe fra Brøndby IF havde et svært efterår, men mod slutningen af efteråret blev præstationerne gode. Det er også det, målmanden tager med ind i foråret

Nicolaj Thomsen scorer i Parken på Marvin Schwäbe. Efteråret var ikke altid nogen dans på roser for Brøndbys tyske målmand. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nicolaj Thomsen scorer i Parken på Marvin Schwäbe. Efteråret var ikke altid nogen dans på roser for Brøndbys tyske målmand. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Efterårssæsonen i Superligaen var svær for Brøndby IF, der efter 20 kampe i dansk fodbolds bedste række er nummer tre.

Placeringen er ingen katastrofe, men der er henholdsvis 14 og 17 point op til anden- og førstepladsen, og dermed fremstår det også urealistisk, at BIF skulle kunne komme op og spille med om guld igen denne sæson.

En af forklaringerne på den ringe pointhøst har været en dårlig form på hjemmebane, hvor det blot er blevet til tre sejre i 11 kampe, og klubben har samtidig lukket hele 28 mål ind - det er flest af holdene i top seks.

Så der er forbedringspotentiale for mandskabet, der onsdag tog hul på træningsopstarten og nu skal igennem et hårdt forløb for at stå knivskarpt klar til forårssæsonen.

Også for målmand Marvin Schwäbe. Keeperen indrømmer, at det spillemæssigt var et svært efterår.

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

- De første to-tre kampe i sæsonen var okay, men mod Genk og København var det lidt... Det blev starten på min nedtur, siger keeperen til tipsbladet.dk og forklarer, hvordan han forsøgte at komme ud af den dårlige periode:

- Det er aldrig nemt, hvis man har et par dårlige kampe i streg. Så må man tale med keepertrænerne, og nogle gange handler det bare om små detaljer, småting. Så se kampene igennem og forsøge at holde hovedet koldt.

'Han lavede nogle dumme fejl'
Schwäbe kom ud af den dårlige periode og var mod slutningen af efteråret blandt sit holds bedste. Noget, Alexander Zorniger også så.

- Han var god i starten, og han overbeviste alle. Så lavede han nogle dumme fejl og indkasserede mål, han ikke skulle. Men han er stadig en ung spiller i en ny og meget fysisk liga. Han begyndte at tænke på sin egen position, men det hjalp ham, da vi stabiliserede defensiven, siger den tyske træner.

Selv håber og tror Marvin Schwäbe på, at han kan tage den gode form fra sidst i efteråret med ind i foråret, så Brøndby får skrabet flere point til sig og får en god halvsæson.

- Alle keepere vil gerne spille gode kampe og have clean sheets, men det handler i sidste ende om at vinde, og hvis det ender 2-1, er det også fint. Jeg vil selvfølgelig gerne være bedre, end jeg var sidste år, og det går vi også efter. Jeg arbejder hårdt med min nye keepertræner, siger målmanden, der har indledt arbejdet med målmandstræner Claus Fallentin.

Marvin Schwäbe har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2021 - han stod alle kampe fra start på nær én. Det var et opgør mod AC Horsens, hvor Benjamin Bellot startede og fik rødt kort, så Schwäbe fik de sidste godt 20 minutter på banen.

Se også: AGF tæt på ny angriber

Se også: OB's stortalent hitter i Gladbach: Har et stort potentiale


Se også: Dansk traditionsklub i alvorlige problemer: Det er groft uansvarligt

Se også: Er floppet fælt i Brøndby: Nu skal han væk

Benedikt Röckers kontrakt løber kun til sommer. Derfor må Brøndby være på jagt efter en erstatning. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler Brøndby

Allan Sousa kan få millionerne til at rulle i Vejle efter et flot efterår. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler Vejle

Allan Gaarde og AaB håber at kunne tilknytte Lucas Andersen permanent til klubben. Foto: René Schütze Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler AaB

40 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen