Brøndby-komet om rygter: - Læste om det på Facebook

- Det er altid spændende, når udenlandske klubber følger dig, siger Jesper Lindstrøm om interessen fra italienske Sampdoria

Jesper Lindstrøm om udlandsdrøm: Ønsker at være den spiller, der hiver nogle millioner hjem til BIF. Video: Discovery Networks Danmark.

Vi skruer lige tiden tilbage til sæsonstarten. Jesper Lindstrøm er placeret på bænken. Her sidder han i første halvleg og ser til, at Brøndby er bagud 0-2.

I pausen bliver han skiftet ind og er en del af succesen, der vender 0-2 til 3-2.

Siden har den 20-årige komet ikke set sig tilbage.

Allan Sousa har Jesper Lindstrøm i hælene. Det blev Brøndby, der trak det længste strå. Ikke mindst i kraft af en stor præstation fra Jesper Lindstrøm. Foto: Lars Poulsen.
Allan Sousa har Jesper Lindstrøm i hælene. Det blev Brøndby, der trak det længste strå. Ikke mindst i kraft af en stor præstation fra Jesper Lindstrøm. Foto: Lars Poulsen.

Kan det hele
Han er stadig et talent, men han er vokset ind i rollen som profilen, Brøndby kan regne med. Han har udviklet sit spil, træffer de rigtige beslutninger og er blevet meget mere moden i sit spil.

Og så har de to seneste måneder foregået i overhalingsbanen. Landsholdsdebut og den femte sæsontræffer mod Vejle, hvilket har gjort ham til topscorer og sæsonens bedste hos Brøndby.

- Lige nu spiller ’Jobbe’ med så stor selvtillid, han tror, han kan det hele. Og det kan han også, roser cheftræner Niels Frederiksen.

Artiklen fortsætter under videoen...

Jesper Lindstrøm blev månedens unge SL-spiller i oktober: Se hans mor overrække prisen på FaceTime. Video: Discovery Networks Danmark

De flotte præstationer er også blevet bemærket uden for landets grænser. I ugens løb har italienske medier nævnt ham i forbindelse med Sampdoria, hvor Mikkel Damsgaard i forvejen spiller.

- Jeg læste om det på Facebook. Det er fedt udenlandske klubber følger med. Jeg er glad for at være i Brøndby, elsker at spille for klubben, men det er klart, at udlandet også er en drøm for mig på et tidspunkt.

- Hvornår det skal være, tager jeg med min agent og med Brøndby, siger Jesper Lindstrøm, der sagtens kan blive det største Brøndby salg i mange år, når han skydes af.

Jesper Lindstrøm bragte Brøndby foran 1-0. Nu har kometen scoret fem gange for Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Jesper Lindstrøm bragte Brøndby foran 1-0. Nu har kometen scoret fem gange for Brøndby. Foto: Lars Poulsen

Hjælp fra mentaltræneren
Jesper Lindstrøm er ikke bare blevet mere moden, han træffer også de rigtige beslutninger på banen.

- Det har givet mig et kæmpeboost at få landsholdsdebut og den start på sæsonen. Men jeg har også arbejdet meget med mig selv og min mentaltræner har hjulpet til. Det gør, at jeg leverer meget mere stabilt nu end i sidste sæson, forklarer han.

- Jeg bruger min mentaltræner meget. Jeg taler i hvert fald med ham et par gange om ugen. Det har hjulpet mig i min udvikling, så mine præstationer er mere stabile, forklarer den 20-årige Brøndby-komet.

Niels Frederiksen er kendt og respekteret som en dygtig talentudvikler. For ham er det glædeligt at se, hvor store spring Jesper Lindstrøm har taget på blot to måneder.

- Jobbe har udviklet sig markant de seneste måneder, når det handler om at træffe de rigtige beslutninger. Han ved, hvornår han skal bruge mange og få berøringer. Og så gør hans ekstreme fart, han kan sætte en modstander på et meget lille område, roser Niels Frederiksen.

Mod Vejle var Jesper Lindstrøm igen i fokus, da han scorede og var fremtrædende som en central offensiv skikkelse på midtbanen.

- Vi måtte slide og kæmpe for sejren. Men det er også vigtigt, vi en gang imellem vinder i Jylland, hvis vi vil være tophold, siger Niels Frederiksen.

Efter VAR-drama: Brøndby-kurs mod toppen

Teenager blev historisk

Jesper Lindstrøm fik landsholdsdebut på Brøndby Stadion under store bifald, da Danmark spillede mod Sverige forrige uge. Video: Discovery Networks Danmark