Brøndby-korthuset kollapsede

- Der blev truffet alt for mange forkerte beslutninger, erkender Christian Nørgaard, der er parat til at forlænge sin kontrakt med Brøndby

Det var en stor nedtur, da Brøndby led sæsonens første nederlag til Viborg. (Foto: Lars Poulsen)
Det var en stor nedtur, da Brøndby led sæsonens første nederlag til Viborg. (Foto: Lars Poulsen)

Det mindede om noget man havde set før. Noget fra 2013, 2014, 2015 eller tidligere.

Brøndby spillede og spillede uden at komme nogen som helst vegne. Der blev trillet til siden, bagud og driblet rundt i ingenmandslands.

Brøndby led sæsonens første nederlag i niende spillerunde. Det kom på en dag, hvor man fik set, at Alexander Zornigers fundament er lidt skrøbeligt, når ikke alle mand er i redningsbåden og parat til at kæmpe for holdet. For klubben. For overlevelse. Som vi har set i de otte foregående kampe.

Når presspillet ikke fungerer, der dribles alt for meget og når der ikke spilles direkte med afslutning i løbet af otte sekunder, er Brøndby et ganske ordinært mandskab.

Havde glemt hvorfor vi lå nummer ét
Christian Nørgaard, der har været en af Brøndbys store profiler i starten af sæsonen, forklarer det meget præcist:

- Det var lidt ligesom vi havde glemt, hvorfor vi lå nummer ét i Superligaen. Hvad der havde bragt os hertil. Jeg vil ikke tage noget fra Viborgs præstation, men hovedsagligt kom det her nederlag, fordi vi slet ikke ramte vores niveau, siger Christian Nørgaard og uddyber:

- Vi har stået sammen om at presse modstanderne højt, vi har haft et genpres, der har siddet lige i skabet. Men intet fungerede for os. Det var også alt for nemt at spille gennem os. Vi lavede alt for mange personlige fejl og traf alt for mange forkerte beslutninger, fastslår han.

Midtbanespilleren leverede trods alt en rimelig indsats og har været en af holdets store profiler i sæsonens løb.

Fra marginalspiller i lange perioder under Thomas Frank og Auri Skarbalius, er han nu blevet nøglespiller med Alexander Zorniger ved trænerroret.

Klar til ny Brøndby-aftale
Christian Nørgaard har udviklet sig som en af ligaens mest markante på 6’er positionen – den defensive midtbane. Og den udvikling er noteret på sportsdirektør kontoret hos Troels Bech.

For Christian Nørgaard har en aftale, der står til udløb allerede næste sommer. Derfor må han i princippet allerede til nytår tale med andre klubber.

- Jeg har fået en henvendelse fra Brøndby om en forlængelse af kontrakten. Det er noget mine agenter kigger nærmere på, afslører Christian Nørgaard overfor Ekstra Bladet.

Han er på ingen måder afvisende over for at forlænge samarbejdet med Brøndby, som han kom til i 2013 fra Hamburger SV.

- Jeg holder meget af Brøndby og kan sagtens se mig fortsætte i klubben. Det er en fantastisk klub, og jeg er meget glad for at være her og holder meget af klubben, siger Christian Nørgaard, der ikke frygter et dyk efter nederlaget.

- Jeg er sikker på, at der kommer en reaktion på torsdag mod Lyngby. Vi skal tilbage på sporet og det kommer vi hurtigt igen, siger Christian Nørgaard med overbevisning i stemmen.

Derfor tabte Brøndby for første gang

1. Presspillet fungerede slet ikke

Alexander Zornigers spillestil er enormt krævende. Ikke bare for et par spillere, men for samtlige på holdet. Når modstanderen skal sættes under et så massivt pres, som det er planen, skal alle spille med. Alt for mange spillede slet ikke med mod Viborg. I den kamp kan man slet ikke tale om den form for overfaldsfodbold, som har bragt Brøndby langt på otte spillerunder.

2. Ingen kreativ legekammerat til Hjulsager

Centralt savnede Andrew Hjulsager i sandhed en kreativ legekammerat. Han har haft det i Hany Mukhtar i mange kampe. Men tyskeren er ude med en skade og så hænger meget af Brøndbys spil alene på Andrew Hjulsager. Når han ikke rammer topniveauet, er det svært at se, hvor de kreative indslag skal komme fra.

3. For meget boldflytteri til siden

Det Brøndby leverede mod Viborg mindede alt for meget om Brøndby anno 2014 og 2015. Alt for meget boldflytteri til siden og bagud. Der var kun i meget sjældne tilfælde den direkte fodbold, som holdet har praktiseret, siden Alexander Zorniger kom til. I grove træk kom Brøndby ingen vegne mod Viborg.

Brøndbys sure selvmål: Den bold skulle bare langt væk

Zorniger sabler driblekonger

Kom helt tæt på revolutionen i Brøndby: Zornigers første 100 dage

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.