Annonce:
Annonce:

Brøndby løber kæmpe risiko

- Hvis Brøndby vil med i toppen permanent, er klubben tvunget til at investere her og nu, mener en fremtrædende sportsøkonom

Brøndby løber en stor risiko med den sportslige satsning. Omvendt mener en ekspert, at klubben ikke har andet valg, hvis de vil være med i toppen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.
Brøndby løber en stor risiko med den sportslige satsning. Omvendt mener en ekspert, at klubben ikke har andet valg, hvis de vil være med i toppen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Med forventningen om et underskud i Brøndby i niveauet 50-90 mio. kr. i år kan indsprøjtningen fra Global Football Holdings på 223 mio. kr. i værste fald være væk om to et halvt år.

Det sker, hvis Brøndby fortsætter den sportslige oprustning, samtidig med at der ikke kommer succes på grønsværen, deltagelse i europæiske gruppespil, eller hvis salgspriserne på de unge talenter stiger voldsomt.

Ohi Omoijuanfo er en af de spillere sammen med Nicolai Vallys og Daniel Wass, der er beviset på, at Brøndby har skruet op for spillerbudgettet. Foto: Jens Dresling.
Ohi Omoijuanfo er en af de spillere sammen med Nicolai Vallys og Daniel Wass, der er beviset på, at Brøndby har skruet op for spillerbudgettet. Foto: Jens Dresling.

I takt med at Brøndby skal opgradere det sportslige setup, er det nødvendigt, at indtægterne også følger med, fordi det på et tidspunkt skal balance på bundlinjen.

Det er risikofyldt farvand, Brøndby har bevæget sig ud i, fordi der ikke er nogen garantier for, at de store sportslige investeringer giver afkast på grønsværen.

Vi ser utallige eksempler på den europæiske scene, hvor sportslige satsninger slår fejl.

Annonce:

Det eneste, Brøndby kan være sikker på, er, at den store sportslige satsning betyder, at udgiftsniveauet til lønninger og afskrivninger stiger voldsomt de kommende år.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom på UCN i Aalborg, mener ikke, at Brøndby har andet valg end at skrue op for spillerbudgettet, hvis de ikke skal tabe yderligere terræn til FCK og FCM.
Kenneth Cortsen, sportsøkonom på UCN i Aalborg, mener ikke, at Brøndby har andet valg end at skrue op for spillerbudgettet, hvis de ikke skal tabe yderligere terræn til FCK og FCM.

- Den sportslige opgradering, der sker i Brøndby, er risikofyldt. For det er langtfra alle, der satser, hvor det lykkes sportsligt, siger Jesper Jørgensen, sportsøkonom hos Deloitte.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom på UCN i Aalborg, trækker det lidt skarpere op:

- Hvis Brøndby vil være med i toppen af Superligaen, har de ikke noget valg.

- De er tvunget til at investere, hvis de på sigt vil udfordre FC København og FC Midtjylland, så afstanden mellem dem ikke bliver større.

- Selvfølgelig er det forbundet med en vis risiko, men jeg vil også sige, at det vil være risikabelt, hvis ikke Brøndby er med nu, siger han.

Det er dem, der bruger flest penge, som spiller med i toppen og oftest vinder mesterskabet.

I denne sæson er FC Nordsjælland undtagelsen, der bekræfter reglen.

Brøndby-fans klædt i orange er bekymrede for udviklingen i klubben, hvis de nye ejere ikke har styr på pengeforbruget. Foto: Kenneth Meyer.
Brøndby-fans klædt i orange er bekymrede for udviklingen i klubben, hvis de nye ejere ikke har styr på pengeforbruget. Foto: Kenneth Meyer.

Annonce:

- De gør tingene på deres egen måde, selv om de ikke bruger flest penge, påpeger Kenneth Cortsen, der pointerer, at hvis ikke Brøndby stiger på toget nu, så bliver det kun endnu dyrere at ’lege med' i fremtiden.

- Når vi ser udviklingen over en tiårig periode, så er der tale om en eksplosion i de udgifter, klubberne bruger på spillerbudgettet, påpeger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Brøndby halter efter

Er der noget, to af Danmarks mest fremtrædende sportsøkonomer – Jesper Jørgensen og Kenneth Cortsen - kan blive enige om, så er det, at Brøndbys nøgle til at bringe butikken i balance i fremtiden ligger i udviklingen af talenter, der skal sælges for store summer.

- Både FC København og FC Midtjylland har været dygtige på køb og salg-fronten de senere år. Her har Brøndby i sandhed noget at lære.

- FCK, FCM og i særdeleshed FC Nordsjælland er også langt foran, når det handler om at sælge de unge spillere for store summer. Og det er her, Brøndby skal bruge mange kræfter, vurderer Jesper Jørgensen.

Annonce:

Mads Hermansen ventes at ryge til sommer, så Oscar Schwartau er det næste store stjerneskud, der skal sælges til udlandet. Foto: Lars Poulsen.
Mads Hermansen ventes at ryge til sommer, så Oscar Schwartau er det næste store stjerneskud, der skal sælges til udlandet. Foto: Lars Poulsen.

Kenneth Cortsen er af den klare opfattelse, at Brøndby til dels har vist vejen med salgene af Morten Frendrup og i særdeleshed Jesper Lindstrøm.

- Men skal de lykkes i fremtiden, kræver det, at de er endnu dygtigere til at udvikle talenterne og sælge dem for store summer.

- Men Brøndby får kun en højere pris for deres talenter, hvis de har præsteret i Superligaen og vist sig frem på den europæiske scene, pointerer Kenneth Cortsen, sportsøkonom på UCN.

I vintervinduet solgte FC København Victor Kristiansen for et beløb, der kan lande på 150 mio. kr., mens FC Nordsjælland fik i niveauet 110 mio. kr. for Andreas Schjelderup.

Brøndby har to store talenter, der kan indbringe millionbeløb enten til sommer eller på et senere tidspunkt.

Mads Hermansen skal skydes af til sommer. Håbet er formentlig, at han kan sælges for 30+ mio. kr. Foto: Lars Poulsen.
Mads Hermansen skal skydes af til sommer. Håbet er formentlig, at han kan sælges for 30+ mio. kr. Foto: Lars Poulsen.

Det ligger i luften, at Mads Hermansen skal skydes af for et stort millionbeløb til sommer, ligesom Anis Ben Slimane står over for et sommersalg.

Stortalentet Oscar Schwartau, der blot er 16 år, vil så være næste mand på affyringsrampen.

Annonce:

Han har kontrakt til 2025, men får han ikke spilletid, kan Brøndby blive presset i forhold til en mulig forlængelse.  

Og så ligger der en stor sidegevinst og venter, når Jesper Lindstrøm bliver solgt fra Frankfurt. Brøndby har en videresalgsklausul på 15 procent af salgsprisen over 52 mio. kr. Og det betyder en gevinst på 37 mio. kr. til Brøndby, hvis Lindstrøm bliver solgt for 300 mio. kr.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Brøndby er ofte i minus

Brøndby er kun to ud af 11 år kommet med et positivt regnskab. I 2018, hvor klubben var tæt på at vinde mesterskabet og i 2021, hvor de vandt det første mesterskab i 16 år. Siden har det været svært at få forretningen til at balancere.

2023: -50-90 mio. kr. (Udmelding meldt ud 9. februar 2023)

2022: -11,9 mio. kr.

2021: + 83,4 mio. kr.

2020: -25,9 mio. kr.

2019: -78,7 mio. kr.

2018: +10,4 mio. kr.

2017: -24,8 mio. kr.

2016: -31,9 mio. kr.

2015: -17,0 mio. kr.

2014: - 153,8 mio. kr.

2013: - 39,6 mio. kr.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kasper Kusk blev præsenteret og var til lægetjek i en kælder i en restaurant på Østerbro, da han skiftede til AaB. Hør historien i ugens udgave af 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: