Brøndby skal have et yngre hold.
Gennemsnitsalderen blev allerede barberet et par år ned i januar-vinduet, hvor Kamil Wilczek, Dominik Kaister og Johan Larsson forsvandt, mens Ante Erceg blev udlejet til Esbjerg.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i færd med at skabe et mandskab, hvor spillerne kan gøres klar til et tidligere salg efter de har spillet et par sæsoner i Brøndby.
Derfor kigger Brøndby også efter yngre talenter på den store scene. Og med sigtet på at være en klub med stærkt fokus på skandinaviske spillere, er sigtekornet nu rettet mod Sverige.
Ifølge det svenske medie Fotbollskanalen jagter Brøndby den 18-årige svenske angriber Oskar Fallenius.
Fallenius spiller til dagligt i den svenske klub Brommapojkarne, der optræder i den tredje bedste række i Sverige.
I sidste sæson scorede Oskar Fallenius tre mål i 18 kampe for Brommapojkarne. Han er på en kontrakt med klubben frem til udgangen af 2021.
Han har kampe på det svenske U-landshold.
Tøffe: De har været Superligaens største skuffelse