Brøndby må lede videre: Mads Davidsen i dialog med udenlandske klubber

Brøndby skal afløse Troels Bech som sportsdirektør i klubben ved årsskiftet, men umiddelbart ligner det ikke, at den kommende sportsdirektør hedder Mads Davidsen

Foto: Chandan Khanna
Foto: Chandan Khanna

Han er tidligere ungdomstræner i klubben, og forbindelserne til Brøndby IF er ganske klare for Shanghai SIPG's danske direktør Mads Davidsen.

Men når han stopper den 31. december som teknisk direktør i den kinesiske klub, ligner det ikke umiddelbart en retur til dansk fodbold og Brøndby.

For på samme tid, som Mads Davidsen stopper i Shanghai SIPG, stopper Troels Bech i Brøndby IF, og dermed skal klubben have en afløser. Og som Tipsbladet kunne fortælle for en måned siden var Mads Davidsen en af de emner, Brøndby kiggede på.

Men den 36-årige dansker trækker stort set sit navn ud af ræset og erklærer, at han ikke ønsker at komme hjem til dansk fodbold i øjeblikket.

- Ja. Jeg er i øjeblikket i dialog med udenlandske klubber, og det er også der, mit fokus er i forhold til min fremtid. Jeg vil gå langt for at blive internationalt, siger Mads Davidsen til BT.

Mads Davidsen sammen med Sven-Göran Eriksson. Foto: AP Images
Mads Davidsen sammen med Sven-Göran Eriksson. Foto: AP Images
 

Shanghai SIPG-direktøren startede i 2010 som assistent for Bent Turbo Christensens U19-hold i Brøndby, som han senere selv overtog ansvaret for.

I 2012 valgte han at tage et job som teknisk direktør på et akademi startet af Ebbe Sand. Siden fulgte nogle år som assistenttræner for Sven-Göran Eriksson i Shanghai SIPG, inden han altså blev forfremmet til teknisk direktør i klubben.

En rolle, som han altså vil have haft i to år, når han den 31. december 2018 stopper.

Mads Davidsen fortæller videre, at han er meget tålmodig i forhold til at lande den rette rolle omkring sin fremtid.

Advokat  Larissa Drohobyczer. Foto: AP Intl. fodbold - 4. okt. 2018 - kl. 05:23 Advokater: Ronaldos 'sex-offer' var for syg til at indgå aftale

Se også: Irriteret Pochettino efter lyn-scoring: Så er det altså svært

Se også: Glad Jacob Bruun efter CL-brag: Det er så simpelt

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere