Brøndby-målscorer efter nedtur: - Ikke gode til at forsvare

Sådan fik Uffe Bech ødelagt sin aften

Først en spand kold vand og så endnu en spand kold vand.

Det kunne være blevet Uffe Bechs store aften, men sådan kom det altså ikke til at gå.

FCM fik efter to nederlag tidligere på året på egen bane ramt på den onde ånd fra Vestegnen.

Brøndbys nye mand nåede knap at nyde det første mål i den gule trøje, inden FCM havde udlignet.

FCM's målmand, Jesper Hansen, klokkede tidligt i opgøret gevaldigt i det under en skovtur, så Uffe Bech uhindret kunne putte bolden ind i et tomt mål.

- Det udlignende kom så hurtigt, at jeg ikke fik nydt målet. Jeg nåede ikke at mærke den 'gode' mavefornemmelse, lød det fra en skuffet målskytte,

Historien gentog sig i en anden version, da han sammen med resten af Brøndby-mandskabet kom ud til de sidste 45 minutter med en velfortjent 2-1 føring i ryggen.

Der skulle igen kun gå to minutter, inden Awer Mabil havde udlignet til 2-2.

Da Marc Dal Hende med et kvart igen øgede til 3-2, var det op ad bakke i resten af opgøret.

- Vi må ikke tabe, når vi er foran ved pausen, mener Uffe Bech.

- Desværre er vi ikke gode til at forsvare os og skal score mange mål for at kunne vinde.

- Jeg synes alligevel ikke, at vi er så langt efter FCM. Vi var efter min mening bedst før pausen.

- Det var godkendt, hvad vi lavede i dag, og jeg frygter da heller ikke kampen mod FCK, selv om det også bliver svært, siger Uffe Bech.

Uffe Bech i duel med Erik Sviatchenko. Foto: Claus Bonnerup
Uffe Bech i duel med Erik Sviatchenko. Foto: Claus Bonnerup
 

Se også: Drømmemål på stribe: Brøndby smed sejren mod mestrene

Se også: Efter katastrofe-start: Nu har Real Madrid fyret træneren

iFoto: Imago/Jan Huebner/Ritzau Scanpix Sport og Spil SE BILLEDERNE: Ydmygelse på Camp Nou

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere