Brøndby melder klart ud

- Vi er ikke bange for at sige, vi er favoritter til at vinde bronzemedaljerne, siger cheftræner Niels Frederiksen

Jesper Lindstrøm blev matchvinder, da Brøndby vandt 1-0 over SønderjyskE. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Lindstrøm blev matchvinder, da Brøndby vandt 1-0 over SønderjyskE. Foto: Lars Poulsen.

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Rivalerne har haft travlt med at gøre hinanden til favorit til bronzemedaljerne. I Brøndby ser man ingen grund til at putte favoritværdigheden over på, hverken AGF, FC Nordsjælland eller AaB.

På Vestegnen er man parat til at tage favoritværdigheden på sig.

- Vi er ikke bange for at sige, vi er favoritter til at vinde bronzemedaljerne. Vi har et godt hold, og så har vi et godt koncept, siger cheftræner Niels Frederiksen efter 1-0 triumfen over SønderjyskE.

Netop bronzemedaljer er målsætningen på Vestegnen. Men cheftræneren erkender, at det bliver et tæt parløb mellem de øvrige konkurrenter.

- Det bliver helt sikkert meget tæt resten af sæsonen. Men jeg føler, vi er blevet stærkere specielt defensivt. Jeg glæder mig især over, at vi nu har holdt nullet i tre af fem forårskampe (mod OB, Lyngby og SønderjyskE). Det har haft en positiv effekt, at vi skiftede til 3-5-2 i efteråret, pointerer Niels Frederiksen.

Jesper Lindstrøm startede på bænken, men kom på banen og blev matchvinder efter en fremragende solopræstation. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Lindstrøm startede på bænken, men kom på banen og blev matchvinder efter en fremragende solopræstation. Foto: Lars Poulsen.
 

Har selvtrænet
Matchvinder Jesper Lindstrøm startede på bænken, men afløste straks fra starten af anden halvleg en meget blodfattig Samuel Mraz, der virkede uengageret og uden dynamik og gennembrudskraft.

Til gengæld viste Lindstrøm stort engagement, da han blev skiftet ind.

- ’Jobbe’ har trænet rigtig godt og set bedre og bedre ud. Derfor fik han chancen efter pausen, forklarer Niels Frederiksen.

Det var en klog beslutning, fordi Jesper Lindstrøm samtidig blev matchvinder. Han jagtede en lang pasning, hvor han udnyttede sit hurtige antrit og lave tyngdepunkt til at trække ind i banen og score fladt.

- Det er super dejligt at score igen. Det er jo efterhånden længe siden, siger Jesper Lindstrøm, der har givet den ekstra gas i coronapausen.

- Jeg har trænet på fridage og hele tiden trænet ekstra i de mere end to måneder, hvor vi ikke har spillet kampe. Jeg føler nu, jeg er i en langt bedre form, tilføjer Lindstrøm, der er er lidt hemmelighedsfuld, når det handler om kontraktforlængelsen med Brøndby.

- Min agent er i dialog med Carsten V. Jensen, siger han kortfattet.

Forventer du I lander en aftale snarest?

- Det er noget min agent tager sig af, siger han.

Se også: Daniel Agger om Barca-kontrakt: Det fik City ødelagt

Daniel Agger (nummer to fra venstre) og Thomas Kahlenberg (t.h) fik stort gennembrud i Brøndby og blev siden solgt for store summer. Men langtfra alle talenterne de seneste 20 år har slået til på Vestegnen. Se gennemgangen her. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Gigantisk talenttjek i Brøndby: Sådan har 72 spillere klaret sig

59 kommentarer
Vis kommentarer