Brøndby mister trio - sportsdirektør ærgrer sig

Ferhan Hasani fik tilbudt en forbedret kontrakt i Brøndby, men spiller og klub kunne ikke nå til enighed

Ferhan Hasani  er en af tre spillere, der forlader Brøndby. (Foto: Jens Dresling)
Ferhan Hasani er en af tre spillere, der forlader Brøndby. (Foto: Jens Dresling)

Den makedonske midtbanespiller Ferhan Hasani forlader superligaklubben Brøndby efter sæsonens sidste kamp.

Det er nemlig ikke lykkedes for Brøndby at nå til enighed med makedoneren om en ny kontrakt, og det ærgrer sportsdirektør Per Rud.

Se også: Bronzen er hjemme: Nu går Brøndby på angriberjagt

- Ferhan er en rigtig dygtig fodboldspiller, der især i forårssæsonen har vist sine kvaliteter.

- Vi kunne sagtens se en fremtid for ham her i klubben, men vi har desværre måttet konstatere efter lang tids forhandlinger, at vi ikke har kunnet nå til enighed om rimelige vilkår for en forlængelse.

Hasani viser målnæse: - Det er ærgerligt for begge parter, men selvom vi har strakt os rigtig langt og tilbudt en forbedret kontrakt, så er det samtidig vigtigt for os som klub at udvise økonomisk ansvarlighed, siger Per Rud til Brøndbys hjemmeside.

Ferhan Hasani kom til Brøndby i sommeren 2013 fra tyske Wolfsburg. I foråret har makedoneren været fast mand på Thomas Franks mandskab.

Se også: Drama i overtiden: Brøndby-udligning sikrede bronze

Ud over Ferhan Hasani forlader også reservemålmand Michael Falkesgaard Brøndby til sommer, da han skifter til OB, mens angriberen Holmbert Aron Fridjonsson vender tilbage til Celtic, hvorfra han har været udlejet i denne sæson.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere