Brøndby på pinebænken efter dramatisk målfest

Brøndby skal formentlig have point søndag i Horsens for at være sikker på top-6 – AaB skal vinde over AGF for at have en chance

Brøndby kom foran 3-2, men måtte alligevel nøjes med et enkelt point. Foto: Jens Dresling
Brøndby kom foran 3-2, men måtte alligevel nøjes med et enkelt point. Foto: Jens Dresling

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Det er stadig ikke afgjort om Brøndby eller AaB er med i mesterskabsslutspillet. I et medrivende og yderst seværdigt opgør delte de to mandskaber efter 3-3.

Brøndby balancerede i flere tilfælde på kanten af et sammenbrud. Nede 1-2 blev spillerne sendt til pause med en mindre pibekoncert fra tilskuerne.

Men Brøndby viste god moral efter pausen. De fik indhentet nordjyderne, kom foran, men satte også føringen over styr. Nordjyderne lod sig nemlig ikke slå ud af modgangen efter pausen. Lucas Andersens udlignende mål direkte på frispark var en sand perle.

For Brøndby venter nu en ny gyser næste søndag i Horsens, hvor Brøndby skal spille uden tilskuere efter urolighederne tilbage i maj sidste år.

Brøndby er lige nu nummer fire og skal med stor sandsynlighed bruge point mod Horsens for definitivt at sikre pladsen i mesterskabsslutspillet.

AaB, der er nummer otte, skal besejre AGF for at have en chance for at spille sig ind i mesterskabs-varmen.

Anføreren sat af
Mens Paulus Arajuuri havde fået et lille riv i låret, Anthony Jung var syg og Josip Radosevic havde karantæne, var anfører Benedickt Röcker, Lasse Vigen og Nikolai Laursen direkte sat af.

Det er ikke hverdagskost at smide en anfører af sit hold. Det giver nogle rystelser i forhold til det interne hierarki. Men Martin Retov havde i sandhed rystet Brøndby-posen.

De mange udskiftninger gav ingen effekt fra start af opgøret mod AaB – tværtimod.

Kasper Kusk scorede direkte på hjørnespark i kampens indledende fase efter en situation, hvor Marvin Schwäbe stod og snorksov. Han var upresset og fuldstændig passiv på hjørnesparket, der sejlede ind bag ham.

Det tog lidt tid for Brøndby at finde sig selv. Hany Mukhtar havde et par tilløb til gode muligheder, uden det førte til scoring.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kasper Kusks hjørnespark sejlede direkte i kassen. Foto: Jens Dresling
Kasper Kusks hjørnespark sejlede direkte i kassen. Foto: Jens Dresling
 

Straffespark som ’gave’
Der skulle en lille ’gave’ til fra kampens dommer, Peter Kjærsgaard-Andersen, før Brøndby fik udlignet.

Han dømte straffespark i en duel, hvor Simon Hedlund og Oliver Abildgaard kæmpede om bolden. Svenskeren faldt og fik straffesparket, mens Abildgaard protesterede sig til en advarsel.

Protesterne var rimelige nok, fordi det bestemt ikke så ud som verdens største straffespark. Kamil Wilczek scorede sikkert fra pletten.

Artiklen fortsætter under billederne.

AaB-spillerne var rasende over dommerens kendelse. Foto: Jens Dresling
AaB-spillerne var rasende over dommerens kendelse. Foto: Jens Dresling

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Håbløs fejl af Tibbling
Det var ikke længe Brøndby nåede at glæde sig over udligningen. Så lavede Simon Tibbling en håbløs fejl.

Svenskeren ville spille bolden på tværs til Dominik Kaiser, men han gav Tom van Weert en friløber. AaB-angriberen kvitterede med en sikker scoring bag en sagesløs Marvin Schwábe.

Brøndby slog tilbage i starten af anden halvleg, da Kamil Wilczek udlignede med knæet. Han rettede et langskud fra Besar Halimi af, så det fuldstændig snød Jacob Rinne i nordjydernes mål.

Udnyttede momentum
Scoringen gav Brøndby momentum i en periode. AaB blev presset tilbage på banen. og meget spil foregik på nordjydernes halvdel.

Belønningen kom efter en times spil, da indskiftede Ante Erceg fra kanten af feltet resolut sparkede bolden forbi Jacob Rinne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ante Erceg bragte Brøndby på 3-2. Foto: Jens Dresling
Ante Erceg bragte Brøndby på 3-2. Foto: Jens Dresling

Føringsmålet skabte stor jubel på Brøndby Stadion, men glæden var kort. Få minutter senere var Ante Erceg på ny i hovedrollen på Brøndbys egen banehalvdel.

Kroaten begik et klodset straffespark, som Lucas Andersen omsatte på fornemste vis med en frisparksperle over Brøndby-muren og ind bag Marvin Schwäbe.

Lucas Andersen scorede direkte på frispark. Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/
Lucas Andersen scorede direkte på frispark. Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/

Viktor taber vanvittigt finale-drama

Gunners plaffede Gunnar's ned: Arsenal slår United

Derfor får han jobbet: Ole Gunnar forstår at smøre