Brøndby på tærsklen til stort sommersalg

- Hvis det rigtige tilbud ligger foran os, slår vi til og sælger, uanset om vi skal spille europæisk eller ej, siger Carsten V. Jensen

Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre er to af de spillere, som kan blive solgt i sommerens transfervindue. Men også Andreas Maxsø kan ryge. Anføreren har en klausul, hvor Brøndby kun kan kræve 23,1 mio. kr. af ham. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre er to af de spillere, som kan blive solgt i sommerens transfervindue. Men også Andreas Maxsø kan ryge. Anføreren har en klausul, hvor Brøndby kun kan kræve 23,1 mio. kr. af ham. Foto: Lars Poulsen.

Da Carsten V. Jensen for snart to år siden tiltrådte som fodbolddirektør, slog han fast, at det handler om at optimere værdien på spillerne og sælge dem på det helt rigtige tidspunkt.

Det skete ifølge fodbolddirektøren for eksempel ikke i tilfældet Hany Mukhtar, hvor Brøndby kom til at vente for længe.

Den klare plan er blandt andet udvikling af egne og udefrakommende talenter, der siden helst skal spille op imod 100 kampe, før de sælges med stor gevinst, der så kan geninvesteres i udviklingen af den næste generation af spillere. 

Jesper Lindstrøm har i sandhed brændt Superligaen af i denne sæson. Det bliver svært at beholde ham i Brøndby. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen slår også fast, at Brøndby sælger, hvis tilbuddet er det rigtige. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Lindstrøm har i sandhed brændt Superligaen af i denne sæson. Det bliver svært at beholde ham i Brøndby. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen slår også fast, at Brøndby sælger, hvis tilbuddet er det rigtige. Foto: Lars Poulsen.

Lindstrøm er brandvarm
Jesper Lindstrøm når formentlig ikke 100 kampe, før han bliver skudt afsted. Han kan være på affyringsrampen allerede til sommer, selv om han kun har spillet én hel sæson.

- Der kan godt komme et eller to store sommersalg. For spillersalg og europæisk gruppespil er de to store indtægtskilder, danske fodboldklubber kan sigte efter.

- Men der kan også være et scenarie, hvor man vinder et mesterskab, skal spille gruppespil og derfor beholder sine spillere for at udvikle værdi den vej rundt, siger Carsten V. Jensen og slår fast:

- Men det er lysende klart: Ligger det rigtige tilbud foran os, skal vi også slå til. Uanset om vi skal ud at spille europæisk fodbold eller ej.

Det er sgu et scoop

- Vi skal hele tiden tænke på, at Brøndby skal være langtidsholdbart og bringes i økonomisk balance samtidigt med, at vi præsterer på resultatsiden. Det er den retning, vi skal bevæge os i, forklarer han.

Brøndby er også i en situation, hvor man snart skal lave et stort salg af en af klubbens unge spillere. For at sende et signal til omgivelserne om, at det ikke kun er FCN, FCK eller FCM, der kan levere de store spillersalg af yngre talenter.

Groft sagt skal man helt tilbage til 2006 og salget af Daniel Agger for at notere et stort salg af en af klubbens egne talenter, der nåede at spille en rolle på Superliga-mandskabet, inden han rejste ud.

Vild med Agger-bombe: - Havde jeg ikke set komme!