Brøndby-profil: Jeg skal væk til sommer

- Jeg føler mig klar til at tage springet, siger Riza Durmisi 

Riza Durmisi forventer at skifte klub til sommer. Han vil gerne prøve kræfter med et højere niveau i udlandet. (Foto: Lars Poulsen)
Riza Durmisi forventer at skifte klub til sommer. Han vil gerne prøve kræfter med et højere niveau i udlandet. (Foto: Lars Poulsen)

Han var efterårets store profil i Brøndby. Markerede sig på landsholdet som et sjældent lyspunkt i et efterår præget af en stor nedtur. Han var også Årets Spiller i Brøndby.

Foråret har til gengæld ikke været så opløftende, så stabil for Riza Durmisi. Der har været langt mellem de stabile og solide præstationer på banen.

Præstationen mod FC Nordsjælland, hvor han scorede til 1-0, står blandt de bedste i foråret.

Et forår, der formentlig ser ud til at blive hans sidste i Brøndby. Han forlængede godt nok sin aftale med klubben i efteråret, fik indføjet en salgsklausul på 15 mio. kr. og føler sig parat til at tage springet allerede nu.

Riza Durmisi forventer at skifte klub til sommer. Han vil gerne prøve kræfter med et højere niveau i udlandet. (Foto: Lars Poulsen)
Riza Durmisi forventer at skifte klub til sommer. Han vil gerne prøve kræfter med et højere niveau i udlandet. (Foto: Lars Poulsen)
 

- Jeg skal videre til sommer og prøve mine kræfter af, siger Riza Durmisi og uddyber:

- Jeg har spillet flere end 100 kampe for Brøndby og er inde omkring landsholdet. Det er naturligt for mig at se, hvad der byder sig i udlandet. Men jeg tager ikke bare, hvad der kommer. Det skal være det rigtige setup og den rigtige klub.

- Men jeg ved, jeg kommer til at få succes, når jeg rejser ud, siger Riza Durmisi, der mod FCN scorede karrierens første seniormål med højrebenet.

- Holdet kommer altid før mig. Det er nu engang nemmere at være god, når det går godt for holdet, forklarer Durmisi, der stadig tror Brøndby kan nå sit mål om top-3.

- Vi viste rigtig god moral og godt spil før pausen. Det skal vi tage med til de kommende kampe – torsdag i Randers og mandag i Esbjerg, påpeger han.

Se også: Udnyttede drop: Polak holder liv i Brøndbys top 3-håb

Savner stabiliteten
Brøndbys forår under Auri Skarbalius har været en rejse, hvor stabilitet ikke har været nøgleordet. Der har været alt for mange udsving undervejs.

- Vi har haft alt for store udsving og savnet stabiliteten her i foråret. Men mod FCN havde vi energien og den rigtige indstilling, siger Daniel Agger.

Han håber nu, at sejren over FCN bliver en løftestang til Brøndby i den hektiske slutfase før de sidste fem kampe.

- Jeg håber, at sejren har givet os et los i røven. Vi fik set, at den måde Auri gerne vil have, vi skal spille på, godt kan lade sig gøre, påpeger han.

Daniel Agger har stadig ikke besluttet sig for fremtiden og overvejer stadig sin situation.

- Når jeg egoistisk skal træffe min beslutning om min fremtid, handler det om lysten og om min krop kan. Lige nu fungerer det. Men det går op og ned med min krop.

- Jeg giver lige de sidste par uger, inden jeg beslutter mig. Det handler mere om klubben end om mig lige nu. Der skal point på kontoen, siger Daniel Agger.

TV: Se målene fra Brøndby-FCN:

86 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere