Brøndby-profil: - Smigrende FCM vil have mig

Midtbanespiller Simon Tibbling har det godt i Brøndby, fortæller han, og kalder interessen fra FC Midtjylland for smigrende

Simon Tibbling afviser, at han er utilfreds i Brøndby. Foto: All Over
Simon Tibbling afviser, at han er utilfreds i Brøndby. Foto: All Over

De danske mestre fra FC Midtjylland har budt 7,5 millioner kroner på svenske Simon Tibbling, og selv om buddet er blevet afvist, ventes FC Midtjylland at vende tilbage med et nyt bud.

Brøndby vil dog nødig sælge, men alligevel har FCM i sinde at teste klubbens lyst til at sige nej til millioner af kroner, fordi Herning og Ikast-klubben ifølge BT fornemmer, at Tibbling skulle være utilfreds i Brøndby.

Nu udtaler hovedpersonen sig dog selv. Han afviser, at han er utilfreds.

- Det er slet ikke sandt, og jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg er meget glad for at være i Brøndby, og jeg har fire år igen af min aftale, siger Simon Tibbling til Fotbollskanalen.

Simon Tibbling afviser, at han er utilfreds i Brøndby. Foto: All Over
Simon Tibbling afviser, at han er utilfreds i Brøndby. Foto: All Over
 

Midtbanespilleren, som Brøndby hentede for et år siden i hollandske Groningen, lukker dog ikke helt ned for FC Midtjylland som en potentiel ny arbejdsgiver.

- Det er altid smigrende, når en klub vil have en. Det er klart, at det er en speciel situation, når det er en rival, der vil have en. Det er ikke noget, jeg har prøvet før, siger Simon Tibbling.

Simon Tibbling var i sidste sæson fremragende for Brøndby, men han har haft lidt sværere ved at finde formen i denne sæson, hvor han flere gange har været sat på bænken til fordel for andre af de mange midtbanespillere i Brøndby.

FC Midtjylland har flere gange i løbet af tirsdagen meddelt, at klubben er interesseret i SImon Tibbling.

Er det FCM, der har plantet Tibbling-historien?

Se også: AGF sælger profil til La Liga: Her er klubben

Se også: Hjem til Danmark? Superliga-legende slipper fri af klubben

Se også: Storhold på besøg? Tysk pokalkamp kan rykke til Danmark!

71 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere