Brøndby IF må efter alt at dømme klaer sige uden højre wingback Andreas Bruus, når de søndag skal møde Vejle Boldklub på udebane i Superligaen.
Den 22-årige spiller er således testet positiv for covid-1, oplyser klubben selv på sin hjemmeside fredag formiddag.
Andreas Bruus er gået i isolation, mens "der er taget de nødvendige forbehold omkring spillere og stab" ifølge Brøndby IF.
Alle andre hos de forsvarende mestre er blevet testet negativ, lyder det samtidig.
I sæsonens to første kampe startede Andreas Bruus på højre wingback, men uden ham må Brøndby IF sandsynligvis sætte deres lid til Jens Martin Gammelby eller Kevin Mensah på pladsen. Sidstnævnte har dog været brugt på venstre wingback i de seneste kampe.
Tidligere på ugen testede FC Midtjylland-spilleren Mikael Anderson samt Viborg FF-assistenten Jakob Poulsen også positiv for coronavirus.