Brøndby-profil vil have hurtig afklaring

Johan Larssons kontrakt med Brøndby udløber til nytår, men søndag blev der ikke sagt farvel til svenskeren, der håber på en ny kontrakt på Vestegnen

Johan Larsson håber at være en del af Brøndby-holdet efter nytår

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby Stadion tog afsked med Hany Mukhtar, men ikke med Johan Larsson.

Tyskeren fik en afskedsgave af fodbolddirektør Carsten V. Jensen og selv mulighed for at sige nogle ord til Sydsiden efter den skuffende 1-1’er mod Hobro.

Han drager nu til amerikanske Nashville.

Johan Larsson derimod fik hverken gaver eller særlig opmærksomhed efter årets sidste kamp på Vestegnen.

Den svenske backs aftale udløber til nytår, men han håber, at hans afskedskamp i gult ligger et stykke ude i fremtiden:

- Jeg bliver gerne i Brøndby. Jeg føler, at jeg kan bidrage og ønsker at gøre det her. Men hvis Brøndby ikke føler det, så skal de ikke have mig her. Sådan er det.

Hany Mukhtar tog afsked med Brøndby Stadion efter kampen mod Hobro. Foto: Lars Poulsen
Hany Mukhtar tog afsked med Brøndby Stadion efter kampen mod Hobro. Foto: Lars Poulsen

Det var ikke på tale, at han skulle hyldes i forbindelse med kampen mod Hobro. Og havde nogen foreslået det, havde han sagt nej.

- Jeg vil ikke have en scene her, og så kommer man tilbage om en måned og ligner en idiot. 

- Med tanke på, at der ikke er noget afklaret, ville det være mærkeligt at få blomster og alt det der, sagde den 29-årige svensker, der har aftalt med træner Niels Frederiksen, at de nu skal snakke sammen om, hvad der skal ske.

Johan Larsson forlod Brøndby for et år siden, men vendte sidst i august hjem efter et mislykket ophold i fransk fodbold.

Der var en del rust, der skulle bankes af efter mange måneder med meget lidt fodbold. 

I de seneste kampe har Frederiksen set Larssons vej, og Brøndby-backen håber snart at få et kontraktudspil.

- Jeg vil være her og har det supergodt i Brøndby. Jeg har virkelig knoklet for at komme tilbage på niveau, men det er sværere end man tror, når man har været ude så længe, sagde Johan Larsson efter sin måske, måske ikke sidste kamp i Brøndby-trøjen.

Larsson kom sent i sommerens transfervindue og skulle bruge længe på at spille sig i form. Foto: Lars Poulsen
Larsson kom sent i sommerens transfervindue og skulle bruge længe på at spille sig i form. Foto: Lars Poulsen

Brøndby skal altså ’inden så længe’ drøfte, hvad de gør i tilfældet Johan Larsson, men Niels Frederiksen ville efter opgøret mod Hobro ikke sætte nærmere tidspunkt på, hvornår fremtidssnakken skal finde sted.

Alt peger dog på, at det bliver før jul. Larsson vil i hvert fald presse på for at få en hurtig afklaring på sin eventuelle Brøndby-fremtid:

- Vi har sagt efter kampen mod Hobro søndag, så det er lang tidsperiode, men jeg håber på en afklaring, så jeg ved, hvor jeg skal starte op efter nytår.

- For jeg gider ikke misse en opstart mere. Det kostede for meget at misse hele forberedelsen i sommer, og det var svært at komme ind midt i det hele. Så det er mit ønske.

Svenskeren havde ikke sin bedste kamp mod Hobro, men viste gode takter tidligere på måneden mod FC Midtjylland og føler, at han langsomt nærmer sig ’den gamle Johan Larsson’:

- Det har manglet lidt intensitet og noget fart. Men det kommer, hvis du får 10-12 kampe i træk. Så er det der.

Johan Larsson er startet inde i de fire seneste Superliga-kampe, og set i det lys giver mening, at der søndag ikke blev sagt farvel til den populære svensker.

Se også: Ny Brøndby-skuffelse: Kun uafgjort mod bundhold

Se også: FCM-kollaps af en anden verden

Superligaen - 15. dec. 2019 - kl. 18:33 TO store tilbud: Tøfting sagde nej til 25.000 kr.

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere