Brøndby render med Jonas Borring

Efter ophævelsen af kontrakten i Randers, er Jonas Borring blevet enig med Brøndby om en toårig kontrakt

Arkivfoto: Anita Graversen
Arkivfoto: Anita Graversen

Jonas Borring tørner de næste to sæsoner ud for Brøndby IF.

Det meddeler superligaklubben fredag.

Han har første arbejdsdag mandag, men han er først spilleberettiget fra sommer.

Sportsdirektør Troels Bech glæder sig over tilgangen af Jonas Borring.

- Selvom baggrunden for Jonas pludselige rådighed på markedet er lidt usædvanlig, så tillader vi os at glæde os over, at Jonas nu er en del af Brøndby-familien. Vi tror på, at Jonas vil føle sig hjemme i Brøndby. Alle kender jo hans offensive kvaliteter, så vi tror på, det er det helt rigtige match for begge parter, siger Troels Bech.

Borring blev pludselig ledig på markedet, da han fik ophævet sin kontrakt med Randers FC af personlige årsager.

- Jeg har i løbet af min karriere spillet flere gange mod Brøndby og ikke mindst prøvet at stå overfor den blågule mur af fans, der følger klubben på hjemme- og udebane.

- At jeg nu får muligheden for at kalde Brøndby Stadion for min hjemmebane, mærke opbakningen til holdet fra Brøndby-fans på egen krop,og indgå som en del af Danmarks måske bedste sportslige set-up gør, at skiftet til Brøndby er min karrieres 'udlandseventyr', og det er jeg utrolig taknemmelig for, siger Borring til klubbens hjemmeside.

31-årige Jonas Borring har tidligere optrådt for OB, FC Midtjylland og senest Randers FC i Superligaen.

Brøndby vandt seneste superligakamp over AGF

224 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere