Brøndby sender angrebs-flop til USA

Brøndby har solgt den costaricanske angriber til San Jose Earthquakes i MLS-ligaen, meddeler San José

Marcos Ureña skal i fremtiden score mål i MLS. Foto: Jakob Jørgensen.
Marcos Ureña skal i fremtiden score mål i MLS. Foto: Jakob Jørgensen.

Det blev et kort ophold, fodboldspilleren Marcos Ureña fik i Brøndby.

Se også: Papirarbejde skiller Brøndby-flop fra USA

Den costaricanske angriber er blevet solgt til den amerikanske Major League Soccer-klub San José Earthquakes.

Det meddeler San Josè på klubbens hjemmeside. Kontraktens længde er ikke offentliggjort, men den er flerårig, meddeler MLS-klubben.

- Jeg tror, han bliver en god tilføjelse til holdet, lyder det fra cheftræner Dominic Kinnear, mens general manager Jesse Fioranelli tilføjer:

- Marcos er en angrebsorienteret spiller, som bliver meget vigtig som bindeled mellem vores midtbane og angreb. Han har god teknik og kan lave mange afgørende afleveringer, og han dækker godt af. Han bliver en spændende spiller for os

26-årige Marcos Ureña kom for et halvt år siden til Brøndby fra FC Midtjylland.

Opholdet har været uden succes, eftersom han ikke har scoret et eneste mål i 16 kampe.

Forinden havde han spillet to år for FCM, og han var med til at blive mester med klubben i 2015.

Marcos Ureña var en del af det costaricanske landshold, der ved VM i 2014 sensationelt nåede frem til kvartfinalen.

Han scorede et mål i 3-1-sejren over Uruguay i gruppespillet.

Ureña nåede aldrig at score i Superligaen i sine 13 kampe for Brøndby. Til gengæld er han noteret for 10 mål i 40 landskampe for Costa Rica.

Se også: Medie: Bundesliga-spiller på vej til Brøndby

Se også: Kasseret Brøndby-back har fundet ny klub

Se også: Må kun spille Superliga for Brøndby: Nu er Jerusalem interesserede

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere