Brøndby-spiller har større ambitioner: Afviser norsk klub

Odds BK er interesseret i Elbasan Rashani, men kantspilleren har større ambitioner. Han regner med at have en afklaring på klubfremtiden inden for kort tid.

Elbasan Rashani vil ikke tilbage til Odd. (Foto: Jens Dresling)
Elbasan Rashani vil ikke tilbage til Odd. (Foto: Jens Dresling)

Inden Elbasan Rashani kom til Brøndby IF, slog han igennem for Odds Ballklub i Norge. Her vil man gerne have Rashani tilbage, men det kommer næppe til at ske.

Brøndby-kanten fortæller til tipsbladet.dk, at han ikke er interesseret i at skifte hjem til Odd.

- Det stemmer ikke, at jeg vil til Odd. Jeg ved, de har været interesseret, men jeg er ikke interesseret i Odd. Jeg føler, at jeg har et højere ambitionsniveau. Jeg vil gerne spille på et hold, som altid har mulighed for at vinde noget, siger Rashani.

Se også: Håber på Brøndby-exit i januar

Et sådan hold er Rosenborg, der kort før jul blev meldt interesseret i den 22-årige Rashani. Han har tidligere talt varmt om Rosenborg og sagt, at han håber på et skifte væk fra Brøndby i januar. Spørgsmålet er så, om det bliver til den norske mestre.

- For at være ærlig ved jeg ikke, hvor langt klubberne er kommet. Jeg tror, der kommer en afklaringen inden for et par dage. Klubberne må ordne det mellem sig, siger Rashani.

Skulle det ende med, at Rashani, der fik landsholdsdebut for Kosovo i november, bliver på Vestegnen, er det ikke nogen katastrofe. Han fastholder, at man tror på ham i Brøndby.

Johan Elmander (t.v) ventes at stoppe i Brøndby til sommer, når kontrakten udløber. Der kommer ikke til at ske så meget i Brøndby til januar. Der sker flere markante ændringer til næste sommer. (Foto: Jens Dresling) Sport og Spil Storvasken til sommer: Her er transferplanerne i Brøndby

- De har gjort det klart for mig, at de ser mig som en vigtig brik på fremtidens Brøndby-hold. Men jeg har været meget skadet. Det er mig, der har gjort det klart overfor Brøndby, at jeg føler, at jeg har fået for lidt spilletid. Men jeg har et godt samarbejde med både træner og sportsdirektør, og de forstår mig godt; at jeg bliver utålmodig, siger Rashani, der har spillet 24 kampe og scoret 3 mål for Brøndby.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere