Brøndby-stjerne: Forlængede på grund af Frank

Durmisi har nydt at spille under Thomas Frank, som han - ifølge ham selv - skylder alt

For flere af de unge spillere, herunder Durmisi, har det været hårdt, at Thomas Frank har måttet stoppe. (Foto: Jens Dresling)
For flere af de unge spillere, herunder Durmisi, har det været hårdt, at Thomas Frank har måttet stoppe. (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Anfører Thomas Kahlenberg var tavs, Daniel Agger ville heller ikke sige noget, og også Johan Elmander rystede på hovedet.

De rutinerede stjerner i Brøndby havde onsdag helt tydeligt ikke lyst til at give deres mening til kende om Cirkus Brøndby. Den opgave overlod de med glæde til primært de unge spillere, der ligesom de fleste havde svært ved at forstå, hvad der var sket.

- Surrealistisk, sagde landsholdsbacken Riza Durmisi, der først troede, at Thomas Frank lavede sjov, da han tog ordet i omklædningsrummet for at sige farvel.

- Men da jeg så alvoren i hans øjne, vidste jeg godt, at 'okay, det mener han'. Jeg er utrolig ked af det både på mine og hans vegne. Det fortjener han ikke, men det er fuldt forståeligt (at han gik, red.).

- Jeg ved, hvad han står for og ønsker kun Thomas alt det bedste, sagde Riza Durmisi, der under Franks ledelse er gået fra Brøndby-talent til dansk landsholdsspiller.

(Foto: Mikkel Tariq Khan) Sport og Spil Bookmaker: Her er Brøndbys nye træner

- Han har virkelig givet mig hård på brystet, og det var hans skyld, at jeg forlængede i Brøndby. Jeg skylder ham alt, og det ved han også godt, sagde 22-årige Durmisi, og nogenlunde samme budskab kom fra den jævnaldrende Frederik Holst.

- Det her kommer bag på mig og har taget hårdere på mig, end jeg havde troet. Jeg kunne godt mærke ude på træningsbanen, at der var nogle andre tanker.

- Jeg tror lige, at vi skal hjem og sunde os oven på alt det, der er sket. Men jeg vil gerne sige tak til Thomas for nogle gode år, sagde Holst, der ligesom resten af Brøndby-flokken ikke havde lyst til at kommentere formand Jan Bech Andersens ageren på Sydsiden Online og rolle i hele miseren på Vestegnen:

- Nej, jeg har ingen kommentarer til det, der er blevet skrevet diverse steder.

Boysen havde ikke det bedste forhold til Auri Skarbalius,  sidst de to var i samme klub. (Foto: Jens Dresling) Brøndby - 9. mar. 2016 - kl. 11:49 Omstridte Auri-citater kan ramme Brøndby-spiller hårdt

Det har taget hårdt på Frederik Holst, at Thomas Frank har sagt op. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Brøndby - 9. mar. 2016 - kl. 13:57 Vanvittigt Brøndby-drama: Sådan reagerede spillerne

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere