Brøndby-stjerne i sin fjerde finale: Nu skal jeg løfte pokalen

- Vi har udviklet os som hold og skal lige nu bruge alle kræfterne på pokalfinalen og ikke tænke på Superligaen, siger Hany Mukhtar – Besar Halimi kan godt se sig selv fortsætte på Vestegnen

Hany Mukhtar har ikke været alt for heldig i sine tre foregående pokalfinaler.

Han sad på bænken, da Salzburg og Benfica vandt, uden han på den måde havde andel, da titlen blev sikret.

Sidste år var det et hårdt slag for Hany Mukhtar og holdkammeraterne, da FC København vandt pokalfinalen over Brøndby.

Torsdag er tyskeren i den fjerde pokalfinale, hvor målet nu handler om at spille en hovedrolle og samtidig hæve pokalen.

- Jeg har siddet på bænken i to finaler. Men jeg vil rigtig gerne prøve at vinde en pokalfinale, hvor jeg spiller en rolle for holdet på banen, siger Hany Mukhtar med et skævt smil.

Torsdag i Parken er den 23-årige kreatør tiltænkt en hovedrolle på Brøndbys midtbane.

Det er ham, der skal stå for de kreative indslag, lige som forarbejdet til Brøndbys målchancer skal komme fra ham. Sådan er det i hvert fald ofte, når enten Kamil Wilczek eller Teemu Pukki har sidste fod på bolden.

En helt anden spiller
- Det her er en meget vigtig uge for os. Det er en afgørende uge, hvor det vigtigste er, at vi evner at fokusere på én opgave ad gangen. Derfor skal vi lige nu kun bruge vores energi på pokalfinalen, forklarer Hany Mukhtar.

- Vi har udviklet os rigtig godt det seneste år. Men det her hold er ikke færdigudviklet. Vi har stadig et stykke vej, påpeger den lille kreatør med det lave tyngdepunkt.

- Simon Tibbling er en helt anden spiller i forhold til, da han kom. Selv om Kamil Wilczek er 30 år, er han en spiller, der har udviklet sig meget her. Han har en utrolig mentalitet, han giver aldrig op og er altid positiv. Han er en stor fighter, mange kan lære noget af, mener Hany Mukhtar.

Besar Halimi og Hany Mukhtar, to profiler på Brøndby-mandskabet, der torsdag kan sikre pokaltitlen. Foto: Anders Kjærbye, Ritzau Scanpix.
Besar Halimi og Hany Mukhtar, to profiler på Brøndby-mandskabet, der torsdag kan sikre pokaltitlen. Foto: Anders Kjærbye, Ritzau Scanpix.
 

Vil gerne fortsætte
Besar Hamili er lejet i Mainz og skal i princippet tilbage til den tyske Bundesligaklub til sommer. Kontrakten med tyskerne står til udløb næste sommer.

- Det er for tidligt at tale om min fremtid nu. Det bliver først, når sæsonen er slut. Jeg fokuserer på, at vi skal vinde The Double, siger Besar Halimi, der dog åbner døren på vid gab for en fremtid i Brøndby.

- Jeg kan sagtens se mig fortsætte i Brøndby. Jeg elsker at være her i Brøndby og synes, jeg har haft en fantastisk tid i klubben, siger Besar Halimi, der fik en svær start på foråret med otte ugers skadespause med en problematisk lyske.

Se også: Overraskende udmelding fra stor Brøndby-profil

Se også: Dumt eller klogt? Brøndby-fan med årets modigste tatovering

Se også: Brøndby-boss: Det sker, hvis vi vinder guld

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere