Simon Tibbling har været en fuldtræffer i Brøndby.
Den kreative svensker scorede i sin debutkamp mod FC København, og så var tonen for hans ophold ligesom slået an.
23-årige Tibbling har været en dominerende skikkelse på den stærke Brøndby-midtbane i denne sæson, og han nyder tilværelsen i Danmark. Det fortæller han i et stort interview med Fotbollskanalen.
- Jeg har det fantastisk godt, selvfølgelig har jeg det. Både jeg og holdet er inde i et godt flow, hvor vi har vundet mange fodboldkampe, siger Tibbling, der derfor kan berette om godt humør på Vestegnen:
- Man kan aldrig vinde for meget, og det er lige sjovt at vinde hver gang. Nu har vi haft et godt flow, hvor vi har vundet meget, så alle i Brøndby er i vældigt godt humør.
- Vi er meget glade, og det er en rigtig god atmosfære i hele klubben. Det er næsten gået bedre, end jeg troede, at det skulle gå. Frem for alt er det cool at spille på et tophold, som vinder mange kampe.
Simon Tibbling har fået en mere offensiv rolle i Brøndby, end han havde i sin tidligere klub Groningen, og det har betydet, at han rent scoringsmæssigt er i gang med karrierens bedste sæson. Tre mål har den svenske tekniker lavet.
Det første var som bekendt mod FC København, og netop derbyerne mod rivalen har været noget helt særligt at være med i for Tibbling.
Kampene mellem Brøndby og FCK er ’vældigt heftige’ ifølge Tibbling, der ikke rigtig har noget forhold til sin svenske landsmænd Robin Olsen, Erik Johansson og Pierre Bengtsson i hovedstadsklubben.
- De fleste svenskere i FCK er lidt ældre end mig, så jeg har ikke spillet med dem og har ikke mødt dem i landsholdssammenhæng og sådan.
- Så dem har jeg ikke så godt styr på. Men vi har mødtes nogle gange i forbindelse med kampene nu, og det er absolut venlige personer, siger Tibbling, der har været glad for den støtte, som Johan Larsson har givet ham i Brøndby.
- Jeg er meget glad over, at han er her. Han har taget rigtig godt hånd om mig. Det er virkelig en superfyr, siger Brøndbys midtbane-svensker til Fotbollskanalen.
Gratis Superliga-profil har besluttet sig: De snupper Rygaard
Vild med Brøndbys teenage-debutant: 'Han har taget os med storm'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.