Brøndby kan meget vel miste endnu en profil fra sit mesterhold.
Transferjournalisterne Fabrizio Romano og Gianluca DiMarzio skriver sent fredag aften begge, at 20-årige Morten Frendrup er tæt på at skifte permanent til Genoa i Serie A.
Prisen skulle være 26. mio. kr.
Det eventuelle salg af midtbanetalentet kommer i kølvandet på, at Brøndby torsdag solgte topscorer Mikael Uhre til Philadelphia Union, ligesom anfører Andreas Maxsøs på det kraftigste rygtes på vej væk fra de danske mestre.
Brøndby har også skilt sig af med Tobias Børkeiet og Anton Skipper dette transfervindue.
Brøndby IF har fredag aften ikke meldt noget ud om et salg af Morten Frendrup.