Brøndby tager ingen chancer mod miniput

Træner Thomas Frank stiller et slagkraftigt mandskab mod AC Juvenes/Dogona fra San Marino i Europa League

Johan Elmander spiller på midtbanen i aftenens Europa League-kamp mod AC Juvenes/Dogona fra San Marino (Foto: Jens Dresling)
Johan Elmander spiller på midtbanen i aftenens Europa League-kamp mod AC Juvenes/Dogona fra San Marino (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (Ekstra Bladet):

Brøndby-træner Thomas Frank tager ingen chancer i aftenens Europa League-kamp mod AC Juvenes/Dogona fra San Marino.

Frank stiller med et stærkt mandskab mod miniputten fra San Marino.

Daniel Agger, Christian Nørgaard og Riza Durmisi er ikke i truppen, fordi de har været i landsholdstjeneste, men ellers er det noget nær stærkeste hold i sæsonens første kamp.

Frederik Rønnow er klar for Brøndby. Brøndby Officielt: Fire år til Rønnow i Brøndby

Johan Elmander er med fra start, men ikke på angriberpladsen. Nøjagtig som i sidste weekends testkamp mod svenske Falkenberg spiller svenskeren på midtbanen.

Helt fremme har Brøndby finske Teemu Pukki, som klubben fra Vestegnen har sikret sig permanent.

Brøndby (4-3-3): Lukas Hradecky - Johan Larsson, Martin Ørnskov, Dario Dumic, Patrick Da Silva - Lebogang Phiri, Frederik Holst, Johan Elmander - Andrew Hjulsager, Teemu Pukki, Alexander Szymanowski

7 kommentarer
Vis kommentarer