Brøndby IF hentede på sidstedagen af sommerens transfervindue det islandske talent Agust Hlynsson i engelske Norwich, og han er blevet en del af klubbens U19-hold, inden han på sigt skal forsøge at tilspille sig en plads på Brøndbys bedste mandskab.
Nu kan Agust Hlynsson snart få selskab af en landsmand i omklædningsrummet.
Brøndby IF får senere på ugen besøg af den 17-årige midtbanespiller, Kolbeinn Thordarson, der til dagligt tørner ud for Breidablik hjemme på vulkanøen. Trods sin unge alder noterede Kolbeinn Thordarson sig for fem kampe for Breidablik i den bedste islandske række i den forgangne sæson. I alle tilfælde var der tale om korte indhop.
Tipsbladet.dk har været i kontakt med Brøndby IF, der bekræfter, at Kolbeinn Thordarson snart lander på den københavnske Vestegn, hvor han træner med U19-holdet fra fredag til onsdag i næste uge.
Kolbeinn Thordarsons foretrukne position er på den defensive midtbane.
Derfor laver Zorniger ikke en Ferguson i Brøndby:
Agger: Jeg kunne slet ikke kende Brøndby
Dommen over de 50 vigtigste Superliga-køb: Sådan gik 2016-transfervinduet