Brøndby-træner melder klart ud: Skifter ud i truppen

- Vores trup er slet ikke på plads endnu, siger Niels Frederiksen, der kigger efter kantspillere og stoppere

Niels Frederiksen understreger, at Brøndby-truppen til den kommende sæson slet ikke er på plads endnu. Hør hvad han succeskriterier som træner er i indslaget her. Video: Kenneth Meyer

Det var ikke den store velkomstkomité, der stod klar til at modtage Niels Frederiksen, da han tirsdag for første gang trænede på dansk grund som Brøndby-træner.

Der var fire-fem nysgerrige Brøndby-fans, der så på, mens Niels Frederiksen i hovedparten af træningen var observatøren. Det var han, fordi Brøndby stadig har stort fokus på den fysiske træning. Men mod slutningen trådte den nye træner i karakter, da der blev spillet til to mål. Her var han både forklarende og dirigerende overfor spillerne, når der blev spillet til to mål.

Artiklen fortsætter under billedet...

Niels Frederiksen ønsker at have et større fokus på at have bolden. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen ønsker at have et større fokus på at have bolden. Foto: Lars Poulsen.

Niels Frederiksen har lagt op til flere forandringer på Vestegnen. Der skal spilles 4-3-3 og så vil der være et større fokus på at have bolden. Under Alexander Zorniger var fokus i langt højere grad på tiden uden bolden.

- 4-3-3 bliver det system vi skal spille i første omgang. Hen ad vejen skal vi være mere fleksible og kunne spille flere systemer.

- Men som udgangspunkt skal vores spilsystem afhænge af de spiltyper, vi har til rådighed, forklarer Niels Frederiksen og uddyber:

- Lige nu er vi i en forandringsproces, som betyder, at jeg skal lade være med at lave alt for meget om. Nu bliver 4-3-3 det system vi går med i starten. Vi kommer ikke til at eksperimentere med flere systemer lige nu, påpeger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Niels Frederiksen lægger ikke skjul på, at Brøndby skal spille i systemet 4-3-3. I hvert fald i første omgang. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen lægger ikke skjul på, at Brøndby skal spille i systemet 4-3-3. I hvert fald i første omgang. Foto: Lars Poulsen.

Slet ikke på plads
Efter lidt over en uge i trænersædet lægger den nye Brøndby-træner ikke skjul på, at der kommer til at ske udskiftninger i spillertruppen den kommende tid.

Hidtil er Michael Tørnæs kommet ind som reservekeeper, mens Rezan Corlu er hentet hjem fra Italien og straks udlejet til Lyngby hele sæsonen.

- Vores trup er slet ikke på plads. Der kommer til at ske noget de kommende uger, forklarer Niels Frederiksen.

Kigger I efter kantspillere og stoppere?

- Det kan godt tænkes der kommer forstærkninger til kanten. Spillere til det centrale forsvar er også noget vi ser efter. Det vigtigste bliver at få spillere ind der passer til den måde, vi skal spille på, siger Niels Frederiksen og forklarer:

- Vi leder efter dynamiske spillere, der er dygtige med bolden. Bevægelighed og fart er vigtig for den måde, vi skal spille på.

- Vores fokus er at have bolden. Jeg vil gerne have et hold, der kombinerer i længderetningen. Jeg er ikke den store tilhænger af et hold, hvor stopperne sparker lange bolde fra bagkæden, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Niels Frederiksen synes ikke at lade sig påvirke af det store pres, der altid er i Brøndby. Tværtimod. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen synes ikke at lade sig påvirke af det store pres, der altid er i Brøndby. Tværtimod. Foto: Lars Poulsen.

Presset er vigtigt
Med trænerjob i Esbjerg, Lyngby og på U21-landsholdet kommer Niels Frederiksen til at opleve en helt anden form for pres den kommende tid.

- Der vil altid være et stort pres i Brøndby. Og det er derfor jeg er her. Det pres kunne jeg da godt savne i mine tidligere jobs i både Lyngby, Esbjerg og på U21-landsholdet.

- For mig er det vigtigt, at det jeg laver, betyder noget for nogen. Og det gør det her i Brøndby. Hvis man ikke kan håndtere og tåle lidt bølgeskvulp, skal man ikke være i den her branche, pointerer han.

Se flere billeder fra tirsdagens træning nederst i artiklen...

Carsten V. Jensen presser Ebbe Sand ud af direktørstolen. Foto: Mogens Flindt Fodbold - 2. jul. 2019 - kl. 14:14 Afsløring: Sand færdig - Brøndby henter ny sportsdirektør

Se også: Krig om fodboldcenter: Nu får han opbakning fra verdensstjerner

William Tesillo konstaterer, at han har brændt sit spark og dermed sørget for, at Colombia er ude af Copa América. Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 2. jul. 2019 - kl. 06:18 Nye dødstrusler minder om grufuld tragedie for stjernen

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

1 af 7 Niels Frederiksen ser gerne forstærkninger på kanterne og i det centrale forsvar. Foto: Lars Poulsen.
2 af 7 Hany Mukhtar på træningsbanen. Foto: Lars Poulsen.
3 af 7 Niels Frederiksen ved dagens træning i Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
4 af 7 Niels Frederiksen understreger, at Brøndby-truppen til den kommende sæson slet ikke er på plads endnu. Foto: Lars Poulsen.
5 af 7 Tirsdag var første gang, at Niels Frederiksen stod i spidsen for en Brøndby-træning på dansk grund. Foto: Lars Poulsen.
6 af 7 Niels Frederiksen er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson. Foto: Lars Poulsen.
7 af 7 Niels Frederiksen understreger, at Brøndby-truppen til den kommende sæson slet ikke er på plads endnu. Foto: Lars Poulsen.
34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere