Hos Brøndby IF kom man fredag med en markant melding forud for den nye sæson i Alka Superligaen. Klubben har med øjeblikkelig virkning fyret Per Rud som sportsdirektør, mens man som erstatning henter den tidligere toptræner Troels Bech til vestegnen. Et faktum der skaber blandede følelser i Brøndby efterfølgende.
Her ærgrer cheftræner Thomas Frank sig over, at han mister et tæt samarbejde med Rud. Brøndby-frontmanden glæder sig dog over, at det netop er rutinerede Troels Bech, der overtager roret:
- Det er vemodigt at sige farvel til én, som man har arbejdet så tæt sammen med. Jeg har den dybeste respekt for Per Rud som menneske og fagperson, og jeg har nydt at arbejde sammen med ham hver dag. Så det er utrolig trist, siger Thomas Frank til BT.
Her er Brøndbys nye sportsdirektør
Han glæder sig dog til samarbejdet med Troels Bech, der tager over som sportsdirektør:
- Troels Bech er en super intelligent og kompetent fyr, som har ekstrem stor erfaring fra Superligaen, hvor han har prøvet alt på egen krop. Så jeg glæder mig rigtig meget til at indgå i samarbejdet, hvor vi i fællesskab forhåbentlig kan indfri klubbens målsætninger, udtaler Frank.
Brøndby IF sluttede den forgangne sæson på tredjepladsen, der blandt andet blev grundlagt efter et stort forår.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.