Brøndby-træner: Vi skal have nye og sultne spillere

Brøndby står ifølge Martin Retov over for en vigtig sommer, hvor der skal skiftes fornuftigt ud i truppen

Brøndby skal have ny træner: Mads Glenn Wehlast gør dig klogere på hvem og hvornår det bliver. Producer: Martin Lorentsen

Hvis Brøndby igen skal nærme sig de allerbedste hold i Danmark, så skal klubben forstærke sig til sommer.

Det mener den midlertidige cheftræner, Martin Retov, der fredag så sit hold tabe pokalfinalen til FC Midtjylland, som vandt en tæt kamp efter en afgørelse i straffesparkskonkurrence.

Selv om Retov endnu ikke ved, hvilken rolle han selv får i næste sæson, så har han et bud på, hvad der skal ske.

- For klubben bliver det vigtigt at lave den naturlige udskiftning, der skal være på holdet. Vi skal have nye, sultne spillere ind - spillere med kvalitet, der kan løfte Brøndby igen, siger Martin Retov.

Selv om Brøndby-træneren, der tidligere på foråret afløste den fyrede Alexander Zorniger i chefstolen, stempler sæsonen som "ikke godkendt", så er det hele ikke skidt.

- Vi har været i pokalfinalen tre år i træk. Desværre har vi tabt de to, men vi formår at spille os frem til de afgørende kampe, og det viser trods alt, at der er noget kvalitet, når det gælder, siger Martin Retov.

Jan Bech Andersen og Brøndby står ved en skillevej. Hvis FCK skal udfordres i fremtiden skal der nye, store investorer ind i klubben, så magten fordeles på flere, ligeværdige hænder. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Jan Bechs store opgør med Brøndby

- Jeg synes, at der er kvalitet på holdet, men det kan nuanceres og tilspidses på enkelte områder, og så er jeg sikker på, at Brøndby nok skal komme tilbage igen.

Har været klart bedst - og tabt
I sidste sæson vandt Brøndby pokaltitlen og kæmpede med om mesterskabet i Superligaen. I denne sæson har der været for mange udfald.

- Stabilitet er også en kvalitet, og når vi mangler stabilitet, så er det nok, fordi vi mangler fem procent på et andet område, siger han.

Retov mener, at forskellen på denne sæson og sidste til dels kan tilskrives held og marginaler, der ikke er gået Brøndbys vej.

- Der var mange lige kampe, der faldt vores vej i sidste sæson. Sådan har det ikke været i år. Vi har haft hjemmekampe mod FC København og Esbjerg, hvor vi i mine øjne har været klart bedst og tabt, siger han.

Omkring sin egen rolle i Brøndby er der ikke nogen afklaring. Han er dog i dialog mod klubejer Jan Bech Andersen og sportsdirektør Ebbe Sand. De har dog ikke talt om cheftrænerjobbet.

- Nej, jeg har haft enkelte samtaler med både Jan og Ebbe, men ikke noget specifikt.

Brøndby mangler fortsat to kampe af sæsonen i Superligaen. På mandag får Brøndby mulighed for revanche mod FCM, når midtjyderne gæster Brøndby Stadion.

Se også: Europa langt væk for Brøndby: - Det er tungt lige nu

Se også: Brøndby-nedtur: - Fuldstændig knust

Se også: 'Vandt den skide pokal for min lillebror'

Se også: Hylder midtjysk pokalhelt: - Det var rørende

Se også: Brøndby-fiasko: Nu starter de forfra - igen

Se også: Skandaløse scener i Parken - kaster romerlys efter fans

Se også: Hylder FCM-helt: - Jeg kender ingen så sej

Se også: Pokalhelt topper - dyr tysker flopper

Sønderjyske er presset af mange kontraktudløb. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Riddersholm desperat presset

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere