Brøndby uden bid: Medaljer til AGF

Brøndby havde chancer til adskillige mål imod AaB, men forspildte dem alle. Nederlaget på 0-1 til nordjyderne slukker endegyldigt drømmene om bronze

Klodset straffespark af Bruus giver AaB sejren!

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Han fik udløst det største jubelbrøl, da navnene blev præsenteret før kampstart. På storskærmen var nyheden få minutter inden blevet bragt. Andreas Bruus har forlænget sin kontrakt til 2023. Endnu et Brøndby-opfostret talent har bundet sin fremtid til klubben.  

Det er en velkendt del af strategien. Unge spillere som 21-årige Bruus skal etablere sig i Superligaen og senere sælges med fortjeneste.

Til gengæld var det helt sikkert ikke en del af hverken Bruus’ eller Brøndbys plan, at den unge højre kant allerede efter få minutter fik en uheldig hovedrolle i opgøret mod AaB.

Her begik han straffespark ved at nedlægge Patrick Olsen, der var i færd med at drible sig gennem Brøndby-feltet. Tom van Weert omsatte chancen sikkert, og så var de spinkle Brøndby-drømme om bronzemedaljer ellers endnu længere væk.

Men værterne spillede heller ikke til metal i første halvleg. Godt nok var hjemmeholdet på bolden det meste af tiden, men kun et par dybdeløb af Mikael Uhre udgjorde egentlige trusler. Den første var angriberen tæt på at få omsat, men Jacob Rinne kom godt ud og fik blokeret i opgørets indledning.

AaB-målmanden har gennem hele sæsonen fremvist det, som unge spillere af og til helt naturligt kan mangle, når de forsøger at etablere sig på højeste niveau. Stabilitet har været et kendetegn for svenskeren, som også denne søndag var usvigelig sikker i sine indgreb. Hvad enten det var til lands eller i luften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
 

Han blev dog udfordret langt mere i anden halvleg. Kampbilledet var egentlig det samme: AaB lukrerede på omstillinger, mens Brøndby var på bolden. Modsat de første 45 minutter var værterne dog langt mere kreative, ligesom tempoet også havde fået et nyk opad.

Resultatet heraf blev markant flere Brøndby-chancer, men de, som Jacob Rinne ikke tog sig af, sørgede stolpen for at dække. Mikael Uhre var igen manden med muligheden et kvarter før slutfløjt, da han af Jesper Lindstrøm blev spillet fri dybt inde i feltet. Resolut bankede angriberen til læderet, men AaB-spillerne kunne sende varme tanker til målrammen.

Mod slutningen blev Brøndby-presset tungere og tungere. Der blev forsøgt fra distancen, via indlæg og gennem talrige dybdeløb. Men modsat kontraktfornyelsen til Bruus kom kassen aldrig til Brøndby. Det forblev ved 0-1, og derfor er de nu uden chance for at hente AGF i kampen om tredjepladsen.

Aarhus-mandskabet er af samme grund sikre på at vinde medaljer for første gang siden 1997. Nu er spørgsmålet så, om de skal være af sølv eller bronze.

Sport og Spil Endelig AGF-metal uden 'Tøffe': - Nu napper de sgu sølvet

Denne unge mand er en halv milliard kroner værd. Og nej, han er ikke en efterlyst narkokriminel - han er såmænd en dygtig fodboldspiller (Foto: AP) Sport og Spil Det vanvittige transfercirkus

1 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
2 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
3 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
4 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
5 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
6 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
7 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
8 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
9 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
10 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
11 af 11 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
109 kommentarer
Vis kommentarer