Annonce:
Annonce:

Brøndby uden udebanefans resten af året

Brøndby fratages retten til udebaneafsnit i resten af 2022 og får 400.000 kr. i bøde

400.000 kr. i bøde og ingen udebanefans resten af 2022. Brøndby er blevet straffet hårdt for fanuroligheder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
400.000 kr. i bøde og ingen udebanefans resten af 2022. Brøndby er blevet straffet hårdt for fanuroligheder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Fodboldens Disciplinærinstans har straffet Brøndby hårdt på baggrund af kampen mod Viborg 18. september.

Klubben er blevet frataget retten til udebaneafsnit i resten af 2022. Det vil sige udekampene i Superligaen mod Randers, AGF og OB samt i pokalkampen mod Aarhus Fremad. Hvis Brøndby kvalificerer sig til fjerde runde af pokalturneringen og får en udekamp, bliver den også spillet uden udebanefans.,

Derudover har klubben fået en gigantisk bøde på 400.000 kr.

Brøndby havde voldsomt mange romerlys med til udekampen mod Viborg. Nu bliver klubben straffet med bøde på 400.000 kr. plus ingen udebanefans til de sidste fire kampe i 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Brøndby havde voldsomt mange romerlys med til udekampen mod Viborg. Nu bliver klubben straffet med bøde på 400.000 kr. plus ingen udebanefans til de sidste fire kampe i 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fodboldens Disciplinærinstans er kommet i besiddelse af videomateriale fra Viborg FF. Materialet viser en særdeles voldsom og aggressiv adfærd fra nogle af Brøndbys tilskuere mod kontrollører og politiet i løbet af opgøret, der blev afviklet 18. september og sluttede 0-0.

Annonce:

Viborg har i sin supplerende redegørelse i form af videomateriale bevist, at personer med tilhørsforhold til Brøndby IF angreb vagter og politiet, hvorefter der siden opstod konfrontation med politiet, der var nødsaget til at trække stavene.

Det er Viborgs opfattelse, at det er vanskeligt at sætte antal på, hvor mange personer med tilhørsforhold til Brøndby, der deltog i konfrontationerne, men det anslås, at tallet var mindst 20 personer.

Med straffen om ingen udebanefans til de resterende tre kampe i Superligaen plus pokalkampen mod Aarhus Fremad  er det en skærpelse i forhold til dommen i august, hvor Brøndby efter urolighederne mod FCK i Parken blev frataget retten til udebanefans til det kommende opgør i Parken.

Siden har Divisionsforeningen udelukket FCK-fans fra opgøret mod Brøndby 16. oktober på Brøndby Stadion.

Brøndby bliver frataget udebaneafsnit i de sidste fire udekampe i 2022, fordi fansene optrådte meget aggressivt overfor kontrollører og politi i forbindelse med udekampen mod Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Brøndby bliver frataget udebaneafsnit i de sidste fire udekampe i 2022, fordi fansene optrådte meget aggressivt overfor kontrollører og politi i forbindelse med udekampen mod Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Brøndby har inden for de næste to uger mulighed for at anke bøden på de 400.000 kr. til Fodboldens Appelinstans. Til gengæld står fratagelsen af udebaneafsnit ved magt.

Annonce:

Divisionsforeningen havde ellers torsdag i sidste uge meldt ud, at Brøndby-fans til de kommende kampe skulle identificere sig med ID for at komme ind på udebaneafsnittet resten af året.

Det bliver ikke aktuelt nu, efter som Fodboldens Disciplinærinstans har besluttet, at de blågule ikke må medbringe egne fans til de sidste fire udekampe i 2022.

Brøndby må spille uden udebanefans i de fire sidste udekampe i 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Brøndby må spille uden udebanefans i de fire sidste udekampe i 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Af kendelsen fremgår det, at der ved kampstart blev affyret 50 romerlys. Siden fulgte yderligere 22 romerlys i løbet af  første halvleg.

Før starten på anden halvleg blev der affyret yderligere 30 romerlys. I løbet af anden halvleg var der 29 romerlys, som blev tændt fra Brøndbys fanafsnit.

Endelig er det vurderingen fra dommerteamet, at der efter kampen yderligere blev affyret 35 romerlys fra Brøndbys fanafsnit.

Brøndby har i sin indberetning bekræftet, hvad dommeren har indberettet. Brøndby betvivler til gengæld i indberetningen, at sikkerhedsnettet bevist er revet i stykker for at kaste romerlys på banen.

Annonce:

Anfører Andreas Maxsø måtte ned for at berolige Brøndby-fansene på et tidpsunkt i forbindelse med udekampen mod Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Anfører Andreas Maxsø måtte ned for at berolige Brøndby-fansene på et tidpsunkt i forbindelse med udekampen mod Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fodboldens Disciplinærinstans har bedt Brøndby om en supplerende redegørelse, fordi personer med tilhørsforhold til Brøndby angreb vagter og politi ved indgangene.

Brøndby har svaret, at man kan genkende de overordnede billeder af episoderne, som fandt sted.

Brøndby har identificeret 30 personer fra episoderne ved indgangen til stadion og på selve tilskuerafsnittet.

Brøndby tager urolighederne meget alvorligt. Og man vil nu udstede karantæner og videregive oplysninger om de personer, der har været involveret, til politiet.

Der blev ikke opsat visitationszoner på stadion, fordi Brøndby vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt. Derfor kom en del personer ind på stadion uden at blive visiteret.

Læs også:

 Brøndby i højeste alarmberedskab

Alarmklokkerne bimler i Brøndby

Brøndby-kaptajn: - Vi mødte slet ikke op

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: