Brøndby udlejer angrebsflop

Klubben fra Vestegnen har udlejet kroatiske Ante Erceg til Esbjerg. Aftalen gælder resten af denne sæson

Ante Erceg skal resten af denne sæson gå på måljagt for Esbjerg. Foto: Jens Dresling
Ante Erceg skal resten af denne sæson gå på måljagt for Esbjerg. Foto: Jens Dresling

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid her.

Brøndby er endelig sluppet af med Ante Erceg. Men foreløbig kun frem til sommer ...

Den dyre kroatiske angriber har aldrig slået til på Vestegnen, nu skal han så forsøge at få gange i karrieren på Vestkysten.

Bundholdet Esbjerg har lejet den 30-årige Brøndby-angriber resten af sæsonen.

- Der har desværre for både Ante og os været alt for lang vej til holdet for Ante i hans tid i Brøndby IF.

- Ante har tidligere i sin karriere bevist, at han er en dygtig fodboldspiller, så med helt nye rammer og forhåbentlig spilletid i Esbjerg fB, er håbet for alle parter, at foråret kan få sat hans karriere på rette spor igen, siger Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Ante Erceg har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2022. Han siden sit skifte fra Hajduk Split i sommeren 2018 spillet 31 kampe og scoret fem mål.

I denne sæson er det blot blevet til 17 minutter i Superligaen.

Ante Erceg er den tredje spiller inden for få dage, som Brøndby siger farvel til. Klubben har solgt midtbaneprofilen Dominik Kaiser til Hannover 96 og Superliga-topscorer Kamil Wilczek til tyrkiske Göztepe.

Kamil Wilczek fejrer en af sine mange kasser for Brøndby. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Officielt: Wilczek færdig i Brøndby

Karim Zaza har fået et lukrativt tilbud fra Doha-klubben Al-Duhail og drager torsdag til Qatar. Foto: Lars Poulsen 1. division Zaza stopper øjeblikkeligt: Lynskifte til arabisk eventyr

Thomas Delaney kan imødese hård konkurrence på Dortmund-midtbanen, hvis Bundersliga-klubben henter Emre Can i Juventus. Foto: Leon Kuegeler /Ritzau Scanpix Tysk fodbold Dårligt nyt for Delaney: Stjerne på vej

27 kommentarer
Vis kommentarer