Brøndby vintershopper videre: Henter ny midtbanemand

Det går ikke stille for sig på Vestegnen. Mandag har klubben offentliggjort købet af den ungarske midtbanespiller Zsolt Kálmar

Ekstra Bladet taler transfervindue. Se med her

Der er fortsat uvished om, hvorvidt Andrew Hjulsager og Lebogang Phiri forlænger deres aftaler med Brøndby. Aftaler, der udløber til sommer.

Den uvished kan Brøndby ikke sidde overhørig, og mandag har klubben så offentliggjort, at de har forstærket sig med den ungarske Bundesliga-spiller Zsolt Kálmar, der kommer fra RB Leipzig, og som altså har været holdkammerat med den danske landsholdsspiller, Yussuf Poulsen.

Den 21-årige ungarer har spillet i RB Leipzig siden sommeren 2014, men han har haft svært ved at få spilletid, og han har i denne sæson været degraderet til andetholdet i succesklubben.

Nu er det slut med andetholdet, for Brøndby har sagt ja tak og skrevet en 18 måneder lang lejeaftale med den unge ungarer. Seks landskamp for Ungarn står han noteret for, og det vidner om kvalitet, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech til Brøndby Indefra.

- Det er et vidne om en talentfuld spiller, der måske i Leipzig har haft lidt lang vej til det bedste hold. Han har spillet under Tamás og Zorniger (assistent og cheftræner i Brøndby, red.), og derfor kender de hinanden rigtig, rigtig godt, han passer ind i spillestilen, og han er godt kendt af dem, som skal få ham til at virke.

Ny mand i Brøndbys blå/gule trøje. Foto: All Over
Ny mand i Brøndbys blå/gule trøje. Foto: All Over
 

- Det er vigtigt for os, at konkurrencen er i top, og med tilgangen af Zsolt Kalmár styrker vi kampen om pladserne på midtbanen, lyder det fra sportsdirektør Troels Bech.

Brøndby-cheftræneren Alexander Zorniger fortæller om tilgangen:

- Zsolt er en talentfuld spiller, som kom til Leipzig i sommeren 2014, så han kender spillestilen. Han har meget offensiv kvalitet, og selv om han stadig skal udvikle sig defensivt, har han igennem flere år i Leipzig lært kerneprincipperne i genpresset. Han har en god højrefod, og han kan sætte fart med bolden. Det er en ung spiller, som skridt for skridt skal udvikle sig, og dette er et godt tidspunkt for dette skifte – både for ham selv og for Brøndby IF.

- Det er et fantastisk skifte for mig i forhold til at tage det næste skridt i min udvikling og karriere. Jeg håber, at jeg sammen med holdet får en succesfuld periode, siger Zsolt Kalmár om skiftet.

Ungarske Kalmár kender både cheftræner Alexander Zorniger og assistenttræner Támas Bódog.

- Det har været vigtigt for mig, at jeg kender trænerne og filosofien, så jeg ved, hvad jeg kan forvente. Og trænerne ved også, hvad de kan forvente af mig, siger Zsolt Kalmár, der både kan gøre sig som 8'er og som 10'er.

-  Jeg giver mig altid 100 procent, og jeg håber på at kunne skabe glæde hos fansene med mål og assists. Jeg er selvsikker på banen og har et godt blik for spillet, tilføjer den 21-årige ungarer med 

Ungareren har første arbejdsdag i morgen, hvor han skal med Brøndby på træningslejr, når klubben fra Vestegnen forlader Danmark tirsdag.

Zsolt Kálmar får trøje nummer 11 i Brøndby.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Her er Brøndbys tilbud til landsholdsspiller

Se også: Medie: Bundesliga-spiller på vej til Brøndby

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere