Brøndbys kollaps: - For ringe

- Der er ingen undskyldninger for det her nederlag, vi var ikke kloge nok i duellerne, erkender Andreas Maxsø

Niels Frederiksen så lidt fortvivlet ud.

Han havde svært ved at finde en forklaring på det store kollaps Brøndby leverede efter pausen.

Efter en første halvleg at være i kontrol, kom kampen til at foregå på Horsens-præmisser efter pausen. Og det blev kostbart.

Det blev et duelspil, hvor Brøndby trak sorteper.

- Det er for ringe, hvad vi leverer efter pausen. Skal jeg være ærlig, ved jeg ikke, hvad der sker. Men jeg kan konstatere, vi vinder ingen dueller eller andenbolde, siger Niels Frederiksen.

Ekstra Bladets dommerekspert: Der blev uddelt to røde kort i denne spillerunde. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor var rødt kort i orden

Brøndby-træneren gjorde Brøndby til bronzefavoritter efter tirsdagens 1-0 sejr over SønderjyskE. Han mener stadig, at bronzen er inden for rækkevidde, selv om afstanden til AGF nu er øget til fem point.

- Der er stadig 30 point at spille om. Vi skal ’bare’ slå AGF to gange, så ser det fornuftigt ud, hvis vi mister samme antal point, forklarer Niels Frederiksen, men han erkender, at der skal et andet spændingsniveau på banen i fremtiden.

- Vi skal spille på et langt højere niveau end mod Horsens, hvis vi skal have tredjepladsen, erkender Niels Frederiksen.

Anfører Andreas Maxsø var skuffet over den måde, Brøndby faldt sammen på efter pausen.

- Vi må ikke lukke tre unødvendige mål ind. Der er ingen undskyldninger for det nederlag, mener anføreren.

Sigurd Rosted scorede sit første sæsonmål, da han udlignede til 2-2, men det hjalp ikke så meget, fordi Brøndby til sidst tabte 2-3. Foto: Ernst van Norde Ritzau/Scanpix
Sigurd Rosted scorede sit første sæsonmål, da han udlignede til 2-2, men det hjalp ikke så meget, fordi Brøndby til sidst tabte 2-3. Foto: Ernst van Norde Ritzau/Scanpix
 

Savnede dybdeløb

Jesper Lindstrøm fik startpladsen, fordi Superligaens assistkonge, Simon Hedlund, havde fået fri til sit bryllup.

En beslutning, der var truffet for længe siden. Men det blev kostbart, at Brøndby savnede den hurtige letbenede svensker.

- Beslutningen om at give Simon fri blev taget for lang tid siden. Vi har været gennem mange overvejelser, erkender Brøndby-træneren.

Brøndby står lige nu i en back-krise i venstre forsvarsside, hvor Kevin Mensah er skadet, Anthony Jung skal afsone karantæne. Det kan betyde, at enten Jens Martin Gammelby eller Andreas Bruus skal spille backen.

Alternativt kan være unge, uprøvede Jacob Rasmussen, der endnu ikke har debuteret i Superligaen.

Se også: Brøndby i enorm nedtur

Se også: Brøndby melder klart ud   '

Se også: Film på vej om Brøndby IF

33 kommentarer
Vis kommentarer