Annonce:
Annonce:

Brøndbys mareridt: Nyindkøb ude resten af året

Forsvarsspilleren Rasmus Wikström er ude resten af efteråret, bekræfter Brøndby IF

Brøndby må undvære Rasmus Wikström resten af efteråret. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Brøndby må undvære Rasmus Wikström resten af efteråret. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Det forsvarende danske mesterhold, Brøndby IF, må undvære sin nye svenske stopper Rasmus Wikström i efteråret.

Det skrev tipsbladet.dk tidligere på dagen, og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen bekræfter oplysningen.

- Han er blevet skadet til træning og er ude i efteråret, siger Jensen.

På grund af skaden er Wikström ikke blevet registeret til Brøndbys kampe i Europa League i efteråret.

Brøndby købte den 20-årige svensker af IFK Göteborg i slutningen af juli og udstyrede ham med en kontrakt, der gælder til sommeren 2025.

- Rasmus Wikström er en spiller, vi har godt kendskab til og fulgt i flere år. Han har på det seneste spillet fast førsteholdsfodbold, og nu er tiden moden til, at han tager sit næste skridt, sagde Carsten V. Jensen dengang til klubbens hjemmeside.

Annonce:

Wikström har været udtaget til kampe, men har endnu ikke været i aktion for Brøndby.

Han spillede i første del af 2021 på leje i AFC Eskilstuna i den næstbedste svenske række. Her fik han 11 kampe. Tidligere har han spillet 3 førsteholdskampe for IFK Göteborg og i alt 22 U-landskampe for Sverige.

Brøndby IF har denne sommer sagt farvel til forsvarsspillerne Anthony Jung, Hjörtur Hermannsson og Joel Kabongo.

Ud over Wikström er Kevin Tshiembe og nordmanden Henrik Heggheim kommet ind til pladserne i forsvaret.

Efter syv runder af den nye sæson ligger Brøndby nummer otte i Superligaen med syv point. Holdet deltager i efteråret ud over opgaverne i Superligaen og pokalturneringen også i Europa Leagues gruppespil, hvor der venter seks opgør.

Analyse af Brøndbys netop lukkede transfervindue:
Brøndbys barske kamp: Klubben står svagere

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: