Brøndbys mestre åbner sæsonen med storsejr

Brøndbys kvinder slog oprykkerne fra Farum stort, da der lørdag blev taget hul på sæsonen i kvindernes liga

Brøndbys kvinder åbner med sejr. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Brøndbys kvinder åbner med sejr. Foto: Jens Dresling/Polfoto

I maj kunne Brøndbys fodboldkvinder fejre klubbens 12. danske mesterskab, og lørdag sørgede Brøndby-spillerne for en perfekt start på den nye sæson.

På hjemmebane vandt Brøndby 6-1 over Farum Boldklub/FC Nordsjælland, som holdet hedder i denne sæson.

Farum-klubben er oprykker i ligaen, og klubben har hentet flere profiler til truppen op til sæsonen.

Oprykkerne måtte dog sande, at der et stykke vej op til den absolutte top, som Brøndby og Fortuna Hjørring har domineret i mange år.

Mille Gejl Jensen indledte målscoringen allerede i kampens tredje minut, og efter en halv time blev Brøndbys føring fordoblet ved Nicoline Sørensen.

Nanna Christensen, der blev ligaens suveræne topscorer i den seneste sæson, gjorde det til 3-0 kort inden pausen på straffespark, og målslugeren øgede til 4-0 kort inde i anden halvleg.

Simone Qi Andersen fik reduceret til 1-4 for gæsterne med tyve minutter igen, inden Nicoline Sørensen stjal rampelyset og scorede sit først andet og siden tredje mål i kampen til slutresultatet 6-1.

Fortuna Hjørring måtte i sidste sæson se Brøndby nappe guldet, mens Fortuna selv tog sig af pokaltitlen med en finalesejr over netop Brøndby.

Lørdag åbnede Fortuna Hjørring sæsonen med en 3-1-sejr ude over VSK Aarhus.

Odense vandt hjemme 3-0 over BSF (Ballerup-Skovlunde), mens Kolding slog Thisted 2-1.

Den bedste danske kvindeliga fik i den forgangne uge ny sponsor og hedder derfor i denne og de to kommende sæsoner Gjensidige Kvindeligaen.

Se også: Ballade i Brøndby efter nyt numsebillede

Ekstra Bladet har besøgt Brøndbys anfører, Theresa Nielsen, til en snak om fodbold, Brøndby og de omtalte numse-billeder på Instagram. (Foto: Linda Johansen) Sport og Spil Brøndby-stjernen taler ud om numse-billedet: Vildere end jeg havde regnet med

 

Se også: Stort skifte i gang: Derfor er Frimann med

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere