Brøndbys sportschef: Vi skal ramme rigtigt

- Vi er ivrige, men det helt afgørende er, at vi rammer rigtigt, når vi skal have forstærkning til truppen, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech

Troels Bech erkender, han har travlt, men han mener det vigtigste er, at Brøndby rammer rigtigt, når truppen skal tilføres forstærkning. (Foto: Linda Johansen)
Troels Bech erkender, han har travlt, men han mener det vigtigste er, at Brøndby rammer rigtigt, når truppen skal tilføres forstærkning. (Foto: Linda Johansen)

Troels Bechs telefon står sjældent stille i disse dage. Sportsdirektøren er efterspurgt her i transfervinduets spæde åbning.

Som nytiltrådt er der mange ting at forholde sig til. Men for ham handler det om at bevare overblikket og samtidig holde hovedet koldt, selv om frustrationerne er begyndt at brede sig hos en del af klubbens forventningsfulde fans.

Hvornår kommer den angriber, de venter på? Og hvornår kommer de forstærkninger, der skal skabe øgede forventninger til Brøndby?

Brøndbys storaktionær og formand, Jan Bech Andersen, har sammen med bestyrelsen valgt Troels Bech som ny sportsdirektør. (Foto: Lars Poulsen) Brøndby Brøndby-ejers plan: Troels skal finde guldnøglen  

Mange rygter
Troels Bech har travlt, men han slår samtidig fast, at en ny angriber eller kantspiller for den sags skyld ikke er lige op over.

– Vi er ivrige, fordi vi gerne vil gøre det så hurtigt som muligt. Men det afgørende for os er, at vi rammer rigtigt. Dem, vi henter ind, skal sandsynligvis være med til at opfylde målsætningen om DM i 2018. Derfor handler det ikke bare om at fylde et hul eller to, forklarer Troels Bech.

Der har den seneste uge været mange rygter om nye spillere til Brøndby. Sportsdirektøren forholder sig ikke til rygtestrømmen, men siger:

– Jeg har en liste med en del navne. Der er tale om mange gode navne, hvor alle har præsteret på højeste niveau. Nu handler det om at komme videre herfra, hvor grundighed fra vores side er altafgørende, påpeger han.

Brøndby-målmand Lukas Hradecky havde intet at lave i Europa League-kampen mod AC Juvenes-Dogana, men fremover får han travlt med at konkurrere med Frederik Rønnow (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Brøndby Frank: Lukas er nummer et, men ...  

14 kommentarer
Vis kommentarer