Brøndbys store bronze-trumf: Sådan er han forandret

Kamil Wilczek har med fire scoringer de seneste to kampe vist vejen mod topformen. Han tager mere ansvar i omklædningsrummet end tidligere, forklarer Martin Retov

Se mål fra Brøndbys triumf i Horsens her. Video: Discovery Networks Danmark

HORSENS (Ekstra Bladet): Brøndby balancerede på randen af et sammenbrud. I 25 minutter, men da spillerne vågnede op, var der reelt klasseforskel på Horsens og Brøndby.

Ikke mindst fordi Kamil Wilczek igen viste sig som den goalgetter, der kan blive altafgørende, hvis Brøndby skal indfri målsætningen om top-3.

To mål i sidste uge mod AaB og to fornemme scoringer på et højt, teknisk niveau mod Horsens sendte Brøndby ind i top-6.

18 scoringer står han nu noteret for i denne sæson. Flest af alle sæsoner han hidtil har spillet i Brøndby. Han er nu kun to scoringer fra at tangere sin mål-rekord for en enkeltstående sæson. Den satte han fra tiden i Piast Gliwice.

- Kamil er vokset utrolig meget i Brøndby det seneste halvandet år. Han har altid lavet mange mål. Men han tager nu et endnu større ansvar i omklædningsrummet, fordi han er blevet en del af anførergruppen (er anfører, når Röcker ikke spiller, red.). Wilczek har det hjerte, der skal til, forklarer Martin Retov.

Kamil Wilczek har det godt med AC Horsens. I denne sæson har han scoret både hjemme og ude mod østjyderne. Foto: Jens Dresling
Kamil Wilczek har det godt med AC Horsens. I denne sæson har han scoret både hjemme og ude mod østjyderne. Foto: Jens Dresling
 

Udover Kamil Wilczek på vej mod topformen, kan Retov glæde sig over, at Dominik Kaiser omsider er ved at falde til. Indsatsen mod Horsens var den hidtil bedste fra ham i Brøndby-tiden.

- Han tager ansvaret, leder og fordeler spillet. Han var meget dygtig til at positionere sig. Kaisers situation har været svær, fordi han blev hentet af Zorniger som en stor profil. Forhåbentligt kan han få et boost nu, siger Martin Retov.

Brøndbys midlertidige træner er godt tilfreds med første delmål, men han mener stadig der er plads til forbedringer på flere områder for klubben, hvis top-3 skal indfries.

- Nu skal vi ud at jagte OB. Som udgangspunkt skal vi vinde begge kampe. Der er flere punkter, hvor vi kan blive bedre. Ikke mindst i vores genpres. Det haltede i perioder mod Horsens. Jeg skal være bedre til at vurdere, hvornår vi skal gå højt og når vi skal stå lidt lavere, påpeger Brøndby-træneren.

Se også: Hobro jubler efter vild afslutning: - Vi skal takke Kauko!

Se også: Efter kæmpe Superliga-drama: Skandalen ligger i AGF

Se også: Stort drama: Top-trænere tæt på slåskamp

Se også: Horsens-træner om gyserpulje: Det bliver fuldstændig magisk

Se også: Brøndby-fans trodsede forbud: Håbløst og dybt, dybt besværligt

Se også: Afbud på vej til Åge? Robert Skov scannes mandag

83 kommentarer
Vis kommentarer