Chok-skifte til Premier League?

Hjörtur Hermannsson har spillet over 100 kampe for Brøndby, men snart kan han være på vej videre - til Premier League

Brøndbys forsvarsklippe Hjörtur Hermannsson rygtes væk fra klubben. Foto: Jens Dresling
Brøndbys forsvarsklippe Hjörtur Hermannsson rygtes væk fra klubben. Foto: Jens Dresling

Brøndbys forsvarsspiller Hjörtur Hermannsson kan måske snart være fortid på Vestegnen.

I hvert fald kædes den 25-årige islænding sammen med et skifte til Premier League-oprykkerne Leeds United.

Det skriver The Athletic.

Hermannsson er ifølge mediet på oprykkernes ønskeliste, men han er angiveligt ikke klubbens førsteprioritet. Leeds ønsker således helst at beholde Ben White, der i denne sæson har været på et lejeophold i den nordengelske klub.

- Lidt længere væk er Hjörtur Hermannsson en 25-årig islandsk landsholdsspiller, der aktuelt spiller i Brøndby, Danmark, en forsvarsspiller, der skiller sig ud.

- Hermannsson er sikker i sit kombinationsspil, og hans afleveringer og forsvarsspil minder meget om Whites, skriver The Athletic.

Klubbens liste med mulige nyerhvervelser tæller også navne i den lidt mere prominente afdeling.

Paris Saint-Germain-stjernen Edison Cavani skulle være på blokken som potentiel ny offensiv forstærkning,  mens det unge argentinske stortalent Thiago Almada samt  landsmændene Sergio Romero og Juan Foyth pryder samme liste.

Hjörtur Hermannsson har i alt spillet 131 kampe for Brøndby, men i denne sæson har han mest været brugt som reserve, hvorfor det her kun er blevet til 17 kampe i Superligaen.

Han kom til Brøndby i sommeren 2016, da han skiftede fra den hollandske storklub PSV Eindhoven, hvor han optrådte for klubbens U21-hold.

Klar til chok-comeback

Fans går amok i AGF-tatoveringer

Mishandling i Kina er foruroligende