Daniel Agger stopper i Brøndby

To sæsoner efter sin tilbagekomst til Danmark har Daniel Agger valgt at forlade Brøndby. Han vil nu overveje sin fremtid

- Derfor har Daniel Agger sagt farvel til Brøndby! Hør med fra Ekstra Bladets sportsredaktør Allan Olsen

Daniel Agger og Brøndby går hver til sit. Den danske landsholdsspiller stopper i Superligaklubben to sæsoner efter, at han vendte hjem fra ni års ophold i engelsk fodbold og Premier League.

Søndag formiddag skriver Brøndby på sin hjemmeside, at holdets viceanfører efter nøje overvejelser og mange samtaler med sportsdirektør Troels Bech har taget beslutningen om, at denne sæson bliver forsvarerens sidste på den københavnske vestegn.

Hvor Aggers fremtid ligger, er endnu uvist, men sikkert er det til gengæld, at valget om at sige farvel til Brøndby har været svært. Det fortæller Agger i pressemeddelelsen, hvor han ikke lægger skjul på, at klubben har været og er noget helt specielt for ham.

- Brøndby IF har fyldt meget i mit liv. Det var her, jeg blev "voksen" - både som fodboldspiller og som person. Jeg vil gerne sige tak for den venlighed og støtte, jeg altid har mødt i klubben og på stadion. Det vil jeg aldrig glemme, siger Daniel Agger.

- Jeg havde håbet, at jeg kunne slutte i klubben med at vinde trofæer. Det ærgrer mig, at det ikke lykkedes, fordi fodbold handler om at lave resultater og opnå noget.

- Men jeg må også kigge indad og sige, at jeg heller ikke selv har ramt mit topniveau - blandt andet på grund af de skader, jeg har kæmpet med, siger Agger.

- Brøndby IF er en speciel klub. Nu skal man i gang med en ny fase. Jeg håber meget på, at den igen om få år vil spille med om titler. Så vil jeg glæde mig sammen med klubbens fans, medarbejderne og de mange frivillige.

Se også: Agger: Lige nu ser det skidt ud

Daniel Agger ærgrer sig over, at han ikke kunne være med til at bringe titler til Brøndby efter sin hjemkomst. (Foto: Lars Poulsen)
Daniel Agger ærgrer sig over, at han ikke kunne være med til at bringe titler til Brøndby efter sin hjemkomst. (Foto: Lars Poulsen)

Kærligheden gengældt
En af medarbejderne er Troels Bech. Sportsdirektøren, der har ageret sparringspartner med Agger under processen i forhold til spillerens fremtid. En fremtid, som altså ikke kommer til at foregå i Brøndby.

Det måtte den ellers gerne. Hvis det vel og mærke stod til Troels Bech og klubben, han repræsenterer. For på disse kanter har Agger en helt særlig plads, og det er der talrige eksempler på.

- Ud over hans indsats på banen, der taler for sig selv, har han været en fantastisk ambassadør for klubben og taget det ansvar, der følger med, når man spiller for Brøndby IF, siger Troels Bech.

- At han er så populær blandt fans i ind- og udland, det handler ikke kun om hans evner på fodboldbanen som en eminent forsvarsspiller – det handler også om hans velvilje til at møde sine og klubbens fans og bruge tid med dem, hvilket har været imponerende at følge.

- Og hvis man er i tvivl om, hvad Brøndby IF betyder for Daniel Agger, skal man blot huske på, at selv om han kunne have fortsat i en de helt store klubber i europæisk fodbold, så var det Brøndby IF, han valgte at komme hjem til, lyder det fra sportsdirektøren.

- Og kærligheden er gengældt. Vi havde gerne set Daniel fortsætte hos os, også som en del af nye sportslige strategi, men nu siger vi et spillemæssigt farvel til hinanden, og vi ønsker Daniel alt det bedste i fremtiden, fortæller Bech.

Se også: Her er lønnen Fenerbahce lokker Agger med

Daniel Agger har endnu ikke taget en beslutning om, hvad der skal ske efter hans farvel til Brøndby. (Foto: René Schütze)
Daniel Agger har endnu ikke taget en beslutning om, hvad der skal ske efter hans farvel til Brøndby. (Foto: René Schütze)

Båndet mellem Agger og Brøndby blev indledt i 1998, og forsvarsspilleren skrev under på sin første professionelle fuldtidskontrakt med klubben i 2004.

Højdepunktet i partnerskabet fandt sted 2005, hvor han var en af de bærende kræfter på det Brøndby-mandskab, der det år sikrede sig både mesterskab og pokaltitel. Efter den succesfulde sæson gik turen til Liverpool, hvor danskeren ligeledes opnåede ikon-status.

Agger har i de seneste uger været kædet sammen med et skifte til Tyrkiet, hvor storklubben Fenerbahce ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle være stærkt interesserede i at tilknytte den 31-årige forsvarer.

Tidligere på ugen valgte Agger at kvitte de kommende landskampe for Danmark for netop at få styr på sin fremtid.

Se også: Agger dropper landsholdet: Fremtiden skal på plads

Simon Kjær har udsigt til at blive holdkammerat med Daniel Agger (th) (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 26. maj. 2016 - kl. 06:23 Agger - perfekt til Fenerbahce

Daniel Agger kan være på plads i Istanbul i næste uge. (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 25. maj. 2016 - kl. 17:21 Ekspert forklarer: Agger kan først komme næste uge

145 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere