Verden lå for Nikolai Laursens fødder, da han scorede Brøndbys fjerde mål mod FC Vestsjælland 26. april 2015 fem minutter inde i hans Superligadebut.
17 år og 66 dage gammel var den ranglede Laursen, der få måneder senere byttede den sikre tilværelse i barndomsklubben ud med den kyniske i hollandske PSV Eindhoven.
Goddag til en tilværelse alene i udlandet og farvel til mor, far og Thomas Frank på Vestegnen.
Spoler vi tiden frem til i dag, er det optimistiske billede vendt på hovedet. Nikolai Laursen er tilbage i barndomsklubben Brøndby på en etårig lejeaftale med en købsoption.
Skader forpurrede hans tid i PSV Eindhoven. Den værste, et overrevet korsbånd i det ene knæ, pådrog han sig mod slutningen af 2016. Skaderne var stærkt medvirkende til, at nu 20-årige Laursen aldrig nåede at spille en officiel kamp for PSV's førstehold.
Alligevel er der ikke spor af fortrydelse i hans stemme, når han ser tilbage på en tid, hvor han endte i glemmebogen i fodboldverdenen.
Psyken sat på stor prøve
- Jeg har ikke fortrudt noget som helst. Jeg var uheldig med skader, der holdt mig ude i lang tid, men det har altid været min drøm at spille i udlandet, og det har også været en fed oplevelse at spille i Holland. Jeg fortryder intet, siger han til Ekstra Bladet og indrømmer, at psyken til tider blev sat på en stor prøve:
- Det var meget svært at sidde ude med skaderne, men det modnede mig. Korsbåndsskaden var den værste. Der boede jeg alene, og jeg skulle genoptræne hver dag. Der følte jeg mig ensom. Jeg ville bare spille fodbold.
Udlandseventyret betød også, at han fik hår på brystet i en tidlig alder. Han skulle stå på egne ben, hvilket var en kontrast til den 17-årige teenager, der bragede igennem Brøndbys talentafdeling.
- Det gjorde mig mere moden som spiller og person. Jeg fik bygget på mine kvaliteter og mine spidskompetencer. Jeg er en bedre spiller nu, og jeg er klar til at tage de udfordringer, der kommer.
- Det var jeg ikke dengang. Der havde jeg ikke for alvor mødt modgang. Jeg har fået en mere professionel tilgang til fodboldlivet. Det er business, og det skal man være klar på. Det var jeg ikke, før jeg skiftede. I dag kan jeg i større grad tackle modgang.
Træt af reservefodbold
Forventningerne til den blonde dansker var store, dengang PSV købte ham. Den hollandske storklub havde angiveligt kapret ham foran tyske Bayern München, og planen var, at han skulle træne med ungdomsholdet, Jong PSV, inden han skulle indlemmes i førsteholdstruppen.
Ambitionen fra danskeren var hurtigt at bide sig fast i førsteholdstruppen. Den mission lykkedes ikke. Han nåede at spille 50 kampe for Jong PSV i den næstbedste hollandske række med 11 mål til følge. Men Laursen ville mere.
- Jeg havde ikke lyst til at spille et år mere på PSV's U21-hold. Jeg havde gjort min del. Jeg havde scoret de mål og spillet de kampe, som jeg skulle. Jeg manglede en ny opgave. Jeg var havde brug for at tage det næste skridt, siger Laursen efter en sæson, der var hans personligt bedste i Holland. De alvorlige skader var lagt på hylden, og han spillede 31 ud af 38 kampe i ligaen, hvilket kastede ti mål af sig.
Udsigterne til at spille på PSV's bedste mandskab så dog dystre ud, så han bad om et klubskifte, da hans agent fortalte ham om Brøndbys interesse. I første omgang var PSV ikke interesserede i at lade ham gå, men Laursens målrettethed fik i sidste ende klubben på andre tanker.
- De ville ikke af med mig, og hele forløbet omkring skiftet tog også rimelig lang tid. Men det må jo være fordi, at de stadig tror på mig. Jeg fortalte dem dog meget klart, at jeg gerne ville væk, forklarer Laursen, som ikke har været i kontakt med nogle af sine trænere siden klubskiftet.
Slaget om København bliver en middags-forestilling
Zanka giver vikar tørt på: Tænk dig om, før du blærer dig
Vennen afslører: Juve-stjerne holder med Brøndby
Superliga-legende har forladt Danmark: Var træt af at arbejde i Fakta
