DBU bekræfter: 'Turbo' skifter til Brøndby

Det danske U19-landshold skal have ny landstræner

DBU skal finde en ny U19-landstræner, efter det er bekræftet, at 'Turbo' vender hjem til Vestegnen. (Foto: Lars Poulsen)
DBU skal finde en ny U19-landstræner, efter det er bekræftet, at 'Turbo' vender hjem til Vestegnen. (Foto: Lars Poulsen)

DBU har travlt i øjeblikket med at besætte nogle af de mange ledige poster i fodboldforbundet, og nu er der føjet endnu et navn til listen. Således skal DBU på jagt efter en U19-landsholdstræner, fordi Bent 'Turbo' Christensen har valgt at stoppe og skifte til Brøndby.

Og der er ærgrelse over at miste Bent Christensen i fodboldforbundet.

- Vi ærgrer os rigtig meget over at miste Bent som U-landstræner. Han har været vellidt og topprofessionel, siger DBU's talentchef, Flemming Berg.

- Det har været en spændende rejse, med mange spændende opgaver som jeg er glad for at have haft. Jeg håber jo, at jeg kan komme tilbage på et eller andet tidspunkt, men indtil da er jeg glad for, at vi fortsat kommer til at arbejde tæt sammen, siger Bent Christensen.

Bent Christensen skal i sin nye rolle i Brøndby arbejde med klubbens Masterclass, og derved skal han altså have tæt kontakt med DBU og ungdomslandstrænerne.

DBU skriver videre, at man først forventer at have en ny U19-landstræner på plads efter 1. juli - Bent Christensen stopper 1. april, dermed tager han nogle landskampe i marts med holdet.

Se også: Afsløring: Endnu en landstræner forlader DBU

Åge Hareide får hård kritik fra Simon Kroon, der nu spiller i SønderjyskE (Foto: Philip Davali) Landsholdsfodbold - 29. feb. 2016 - kl. 10:14 Hård kritik: Åge Hareide latterliggjorde mig

Bent 'Turbo' Christensen har fortid i Brøndby. Nu får Vestegnen igen glæde af den forhenværende U19-landstræner. (Foto: Lars Poulsen)
Bent 'Turbo' Christensen har fortid i Brøndby. Nu får Vestegnen igen glæde af den forhenværende U19-landstræner. (Foto: Lars Poulsen)
 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere