Den fedeste tur: Brøndby-stjerner reddede Hjaltes dag

Hjalte Rytkov, der er kendt fra tv-programmet 'De sjældne danskere', så ikke ud til at kunne nå på stadion i fredags, men det rådede Brøndby-spillere bod på - og mere til

Hjalte blev hentet af Bech og Gammelby hos sine bedsteforældre. Privatfoto
Hjalte blev hentet af Bech og Gammelby hos sine bedsteforældre. Privatfoto

Nok er Hjalte Rytkov kendt for sin deltagelse i TV2-programmet 'De sjældne danskere', men fredag fik han også en sjælden oplevelse.

Efter programmet henvendte Brøndby sig og gav sæsonkort, så den unge Brøndby-fan kunne følge sine helte, men i fredags så det ikke ud til, at han kunne nå på stadion, da familien ikke kunne få logistikken til at gå op i forhold til arbejdet og en køretur til Brøndby Stadion.

Men der var en løsning.

Familien havde været i loungen i forbindelse med derby-kampen mod FC København, og her havde Jens Martin Gammelby og Uffe Bech hørt om, at Hjalte ikke kunne nå til den næste hjemmekamp mod AGF, og ud af det blå tilbød de deres hjælp til. Det fortæller Hjalte Rytkovs mor, Heidi Nielsen, til Ekstra Bladet.

- Det ville jeg jo aldrig bede dem om. Hjalte var ved at eksplodere, siger Heidi Nielsen om det fede tilbud til sønnen, siger hun.

Den 12-årige dreng, der har en sjælden form for dværgvækst, var hos bedsteforældrene, og så kom de to Brøndby-spillere forbi efter at have trodset myldretiden på vej mod Frederikssund.

De tog også Piet fra selvsamme tv-program med på stadion, hvor de to fans sammen med Bech og Gammelby kunne se Brøndby vinde 2-0 på mål af Dominik Kaiser og Kamil Wilczek. Og så kom der endnu en fed oplevelse til de to kammerater.

- Da de vinder, tog de (Gammelby og Bech, red.) dem bare med ned på banen. Pludselig kunne vi se dem fejre det med spillerne. De er godt nok fantastiske, Uffe og Jens.

Se videoen af fejringen, som Brøndby selv har lagt op, her:

Efter kampen var det tydeligt, at det havde været en stor oplevelse for Hjalte at møde sine idoler.

- Han sagde nærmest ingenting på vej hjem fra stadion. Der var så meget at tage ind, siger moderen.

Ni-årige Bastian er efterhånden blevet bevidst om, at han skiller sig ud i forhold til andre børn. Men ifølge moderen Metta er Bastian god til at håndtere andre menneskers nysgerrige blikke. Foto: Philip Davali Plus Har du set Bastian på TV2? - De andre børn kigger og peger

Sagde først nej til tv
Familien var skeptiske, da de blev spurgt, om de ville være med i tv-programmet, men da de blev overbevist om, at det ikke handlede om at lave medlidenheds-tv, ændrede de holdning.

- Reaktionerne har kun været positive. Det her med Brøndby har været det største, og vi er meget benovede over, at de gider at give dem de her oplevelser. Det går ikke kun en vej. Det er en gensidig glæde mellem dem, siger moderen.

Generelt er hun glad for, at de sagde ja til at medvirke.

- På bundlinjen har vi et rigtig godt liv, og det viser programmet rigtig godt. Jeg kunne godt selv have haft brug for sådan et program, da jeg fik Hjalte for 12 år siden. Det viser, at det godt kan ende godt, selvom det er en svær start.

Se også: Brøndby-legendens nye karriere: Den havde du ikke gættet

Se også: Totalt paradoksalt: Opturen begyndte, da stjernen blev solgt

Se også: - Hvis Brøndby tilbød mig forlængelse i morgen, ville jeg takke ja på stedet

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere